Kan du sikre struktur, udvikling og succes sammen med dine kollegaer?
Så er HjulmandKaptain det rette sted for dig. Vi er et ambitiøst advokatfirma, hvor du arbejder sammen med mere end 150 kompetente og engagerede kollegaer, som alle ønsker at gøre en forskel for vores kunder og hinanden.
Som del af administrationen arbejder du med kerneopgaver inden for IT, HR, økonomi, marked og salg, compliance, marketing, eller som receptionist og servicekoordinator. Alle områder spiller en vigtig rolle i organisationen og er afgørende for at understøtte vores kollegaer og den rådgivning, vi leverer til vores kunder.