Karina Søndergaard er advokat og har siden 2017 stået i spidsen for HjulmandKaptains afdeling for persondata, hvor hun har rådgivet mange virksomheder og offentlige myndigheder med at anvende og overholde de gældende databeskyttelsesregler. Karina er desuden udpeget som databeskyttelsesrådgiver (DPO) for en række kommuner, og hun har derfor stor erfaring med både at vejlede om overholdelse af persondatareglerne samt at føre kontrol hermed.

 

Derudover har Karina siden 2012 haft speciale i arbejds- og ansættelsesret, og hun har derfor flere års erfaring med at håndtere alle ansættelsesretlige problemstillinger lige fra håndtering af ansættelser til opsigelser, ligesom Karina jævnligt møder i retten i forbindelse med håndtering af retssager. Karina har desuden en HD i organisation og ledelse fra Aalborg Universitet i 2018.

 

Karina startede som stud.jur. hos HjulmandKaptain i 2011, og hun er uddannet jurist fra den første årgang af jurister fra Aalborg Universitet i 2012. I august 2012 tiltrådte Karina som advokatfuldmægtig, og hun blev efterfølgende færdig som advokat i september 2015 og fik kort tid derefter møderet for landsretten.

 

Karina underviser endvidere på jurauddannelsen på Aalborg Universitet.

 

Karinas primære arbejdssted er Aarhus. 

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev