Vores historie

 

HjulmandKaptain, der er advokatpartnerselskab, er resultatet af en fusion pr. 1. oktober 2000 mellem Advokataktieselskabet Anders Hjulmand og Advokatfirmaet Mehlsen, Kaptain & Nordestgaard I/S.

Advokataktieselskabet Anders Hjulmand

Advokataktieselskabet Anders Hjulmand blev etableret i 1989 af advokat Anders Hjulmand, som da havde 3 jurister og 4 sekretærer ansat. I 1999 blev Birte Rasmussen, Per Christensen, Lis Sørensen og Birthe Østergaard optaget som partnere.

Advokataktieselskabet Anders Hjulmand beskæftigede, inden fusionen med Mehlsen, Kaptain & Nordestgaard, 27 medarbejdere, heraf 9 jurister.

Advokatfirmaet Mehlsen - Kaptain - Nordestgaard

Advokatfirmaet Mehlsen, Kaptain & Nordestgaard har sin oprindelse tilbage til 1876. I 1948 overtog landsretssagfører Erling Mehlsen virksomheden og fik siden hen følgeskab i partnerkredsen af Hans Jørgen Kaptain, Erling Mortensen, Anker Laden-Andersen, Henrik Uhrenholdt og Karsten Madsen.

I 1996 fusionerede Advokatfirmaet Mehlsen & Kaptain A/S med advokatfirmaet Nordestgaard & Partnere A/S, hvorved partnerkredsen blev udvidet med Aksel Groth og Jens Stadum. Advokatfirmaet beskæftigede, inden fusionen med advokataktieselskabet Anders Hjulmand, 48 medarbejdere, heraf 15 jurister.

HjulmandKaptain i dag

I dag er HjulmandKaptain mere end 150 ansatte, heraf 55 jurister. Vi har kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring.