Undgå at træde forkert, når du skal give en advarsel
En advarsel er en ansættelsesretlig sanktion, hvorved medarbejderen advares om, at hvis ikke der rettes op på et nærmere angivet forhold, vil det få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Konsekvenserne kan være opsigelse eller bortvisning.
En advarsel skal formuleres, så den ikke efterlader medarbejderen i tvivl om, hvad det er, der skal rettes op på, og konsekvenserne af manglende overholdelse skal angives. Du skal derfor som arbejdsgiver være meget omhyggelig med formuleringen af advarslen.
Det er vores erfaring, at arbejdsgivere ofte er meget tilbageholdende med at give advarsler, men det er i mange situationer en nødvendighed, hvis man efterfølgende ønsker at afskedige medarbejderen. I mange sager pålægger domstolene arbejdsgiver at betale medarbejderen en godtgørelse, netop fordi der ikke forud for en opsigelse begrundet i medarbejderens forhold er givet en advarsel.
Lad vores specialister i ansættelsesret hjælpe dig
Hos HjulmandKaptain tilbyder vi specialiseret juridisk rådgivning inden for ansættelsesretten. Mangler du juridisk rådgivning i forbindelse med afgivelse af en advarsel, er du velkommen til at kontakte os.
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.