Konkurrenceklausuler

En konkurrenceklausul er en aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver om, at lønmodtageren af konkurrencehensyn efter fratrædelsen ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan.

Reglerne vedrørende konkurrenceklausuler er løbende blevet ændret og er senest indført i lov om ansættelsesklausuler, der trådte i kraft den 1. januar 2016. En konkurrenceklausul skal bedømmes ud fra de regler, der gjaldt på det tidspunkt, klausulen blev aftalt. Aftaletidspunktet er derfor afgørende, når en kundeklausul, gyldigheden af klausulen og rækkevidden skal bedømmes.

 

De nugældende regler om konkurrenceklausuler gælder alle lønmodtagere og betyder blandt andet, at der kun kan aftales en konkurrenceklausul med en såkaldt ”helt særligt betroet” medarbejder. Derudover skal en række betingelser være opfyldt. Er de ikke opfyldt, er klausulen ikke gyldig, hvilket betyder, at hverken arbejdsgiver eller lønmodtager er bundet af bestemmelsen.

 

Hvornår er en konkurrenceklausul gyldig?

Det er blandt andet en gyldighedsbetingelse, at lønmodtageren:

  • skriftligt får oplyst, hvilke forhold i lønmodtagerens ansættelse der gør det påkrævet at indgå en aftale om en konkurrenceklausul
  • har været i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i en uafbrudt periode på mindst 6 måneder
  • får kompensation for den periode, hvor konkurrenceklausulen gælder
  • ikke forpligtes af konkurrenceklausulen i mere end 12 måneder fra fratrædelsestidspunktet
  • skriftligt får udleveret de nævnte oplysninger.

 

Kombineret klausul

Hvis klausulen kombineres med en kundeklausul, kaldes klausulerne en kombineret klausul. For at være gyldig skal en kombineret klausul opfylde gyldighedsbetingelserne for en kundeklausul såvel som for en konkurrenceklausul, og den kombinerede klausul kan maksimalt gælde i 6 måneder.

 

HjulmandKaptain HR-Ansættelsesret har stor erfaring med rådgivning om og udarbejdelse af konkurrenceklausuler. Kontakt os derfor, hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp til udarbejdelse af en konkurrenceklausul.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev