Uddannelsesklausuler

Mange arbejdsgivere bliver mødt af ønsker om efteruddannelse fra medarbejdere. Efteruddannelse er ofte forbundet med store omkostninger og i mange tilfælde også med brug af arbejdstid til deltagelse i undervisning, eksamen og eksamensforberedelse.

Man kan med medarbejdere indgå aftaler om hel eller delvis tilbagebetaling af uddannelsesudgifter, såfremt medarbejderen eksempelvis ikke fuldfører uddannelsen, eller medarbejderen fratræder sin stilling inden udløbet af en vis periode. Det kan f.eks. være en aftale om, at medarbejderen skal tilbagebetale udgifterne i tilfælde af, at stillingen fratrædes inden 2 år efter afslutning af uddannelsen, og at tilbagebetalingskravet opgøres forholdsmæssigt efter, hvor lang tid der er forløbet af de 2 år.

 

Sådanne aftaler er gyldige, men aftalerne må ikke stille medarbejderen urimeligt, og aftalen skal være klar og overskuelig for medarbejderen. Det er derfor vigtigt at søge rådgivning i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler.

 

HjulmandKaptain HR-Ansættelsesret har stor erfaring med rådgivning om og udarbejdelse af uddannelsesklausuler. Kontakt os derfor, hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp til udarbejdelse af en uddannelsesklausul.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev