Få etableret en politik om håndtering af seksuelle krænkelser

Der er i Danmark og resten af verden stort fokus på seksuelle krænkelser og sexchikane på arbejdspladsen, og der påhviler arbejdsgiver et ansvar for at hindre denne adfærd.

Det følger af arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver har pligt til at hindre, at der sker seksuelle krænkelser på arbejdspladsen, herunder sexchikane. Derudover er det vigtigt at bemærke, at seksuelle krænkelser kan være strafbare efter straffeloven.

 

For at overholde arbejdsmiljølovens regler og sikre, at der ikke sker seksuelle krænkelser på arbejdspladsen, bør alle virksomheder derfor have en politik vedrørende seksuelle krænkelser.

 

Hos HjulmandKaptain tilbyder vi at hjælpe din virksomhed med at udarbejde en politik herfor samt implementere retningslinjer og procedurer for, hvordan en eventuel krænkelse håndteres.

Hvad skal en politik om håndtering af seksuelle krænkelser indeholde?

 

En politik om håndtering af seksuelle krænkelser bør fastlægge, hvad der ikke er acceptabel adfærd i virksomheden, hvilke konsekvenser en overtrædelse kan medføre rent ansættelsesretligt og ikke mindst en procedure for, hvordan sager om seksuelle krænkelser skal håndteres.

Få hjælp til etablering af en politik om seksuelle krænkelser

HjulmandKaptains specialister i ansættelsesret kan hjælpe din virksomhed med at udarbejde og etablere en politik om håndtering af seksuelle krænkelser.

 

Vi tilbyder et produkt, hvor vi udarbejder et første udkast til en politik om håndtering af seksuelle krænkelser samt et indledende møde eller telefonmøde, hvor vi blandt andet drøfter din virksomheds konkrete behov og organisatoriske forhold, herunder om der i virksomheden f.eks. er et samarbejdsudvalg, som skal involveres.

 

Prisen herfor er 4.000 kr. ekskl. moms.

 

Eventuelt yderligere arbejde med udarbejdelse af politikken vil blive afregnet efter vores sædvanlige timetakster. Du vil naturligvis modtage en ordrebekræftelse, hvoraf prisen fremgår, inden vi igangsætter arbejdet.

 

Håndtering af sager om seksuelle krænkelser

Opstår der en situation, hvor en medarbejder bliver seksuelt krænket, er det ligeledes vigtigt, at der er en klar procedure for, hvordan det håndteres.

 

Hos HjulmandKaptain tilbyder vi derfor også at udarbejde en procedure for, hvordan din virksomhed kan håndtere samtaler med involverede parter. Vi hjælper i den forbindelse med at udarbejde en spørgeramme for møderne, en detaljeret instruks for håndtering af sager om seksuelle krænkelser, og ikke mindst tilbyder vi at udarbejde og drifte en såkaldt whistleblowerordning.

 

Vi tilbyder ligeledes at hjælpe i forbindelse med håndteringen af sager om seksuelle krænkelser, herunder nærmere undersøgelse af sagen, håndteringen over for den krænkede samt eventuelle ansættelsesretlige sanktioner over for den krænkende.

 

Få hjælp af erfarne advokater til at implementere de rette politikker og retningslinjer

Med det store fokus på seksuelle krænkelser er det vigtigt, at alle arbejdsgivere foretager tiltag med henblik på at undgå seksuelle krænkelser, og såfremt en sag om seksuelle krænkelser opstår, håndterer denne hurtigt og korrekt.

 

Ønsker din virksomhed hjælp til udarbejdelse af en politik om håndtering af seksuelle krænkelser, eller vil du gerne høre nærmere om vores rådgivning i forbindelse med håndtering af krænkelsessager, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vores specialister i ansættelsesret står klar til at hjælpe.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev