Erstatning ved ekspropriation: Få overblik over dine muligheder og rettigheder med en advokat

Vi ved, at det ofte føles som et meget omfattende indgreb, når du via ekspropriation tvinges til at afstå din ejendom. Derfor er det naturligvis væsentligt, at det juridiske grundlag er i orden.

 

Mindst lige så vigtigt er det dog, at både dine rettigheder, erstatningsspørgsmålet og dit erstatningskrav bliver håndteret korrekt gennem hele processen, når staten eller kommunen har truffet dén beslutning, at en borger skal afstå sin ejendom.

Alt det hjælper vi dig med, når du står overfor ekspropriation. Hos HjulmandKaptain har vi en betydelig og årelang erfaring inden for ekspropriation, og vi rådgiver hvert år mange borgere, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder, der står til at skulle blive eksproprieret og afgive fast ejendom.

 

Kontakt os med det samme og vend din sag uforpligtende med vores specialister, eller læs mere om ekspropriation.

Hvad kræver en ekspropriation?

Der er helt klare retningslinjer for, hvornår offentlige myndigheder kan kræve ekspropriation. Det kan kun ske, hvis følgende er opfyldt:

 

  • Der er lovhjemmel til ekspropriationen
  • Der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn af væsentlig betydning, der godtgør, at ekspropriationen er nødvendig
  • Ekspropriationen sker mod fuldstændig og fuld erstatning


Vi har dog oplevet, at der er blevet indført flere og flere vilkår, og at ekspropriationen ofte bliver mere omfattende, end hvad der reelt set er nødvendigt.

Vi oplever desværre også, at der er mange projekter, der bliver fuldført uden, at der er sket den nødvendige kvalitetssikring af projektet og ekspropriationen. I de tilfælde får du ikke det, du har ret til, eller du bliver pålagt vilkår, der er mere vidtgående, end hvad der er rimeligt - og det vil vores specialister gerne hjælpe dig med at undgå.

 

Du kan blive ramt af ekspropriation ved:

  • Nedlægning af nye forsyningsledninger på grunden
  • Opsætning af vindmøller nær bebyggelse og privat ejendom
  • Udlæggelse af et areal til vej
  • Elektrificering af jernbanestrækninger nær bebyggelse og privat ejendom
  • Pålægning af særlige restriktioner, som f.eks. fravigelse af gæsteprincippet
  • Kommunale ekspropriationsprojekter
  • Statslige ekspropriationsprojekter

Husk at du ofte kan få dækket omkostningerne til advokathjælp ved ekspropriation

Ved sager om ekspropriation har du god mulighed for at få tilkendt dækning af dine omkostninger til sagkyndig bistand - f.eks. advokathjælp. 

 

Det skyldes, at du i sådanne tilfælde kan få tilkendt dækning af sagsomkostninger ved både ekspropriationskommissionens og taksationskommissionens behandling af sagen, ligesom du ofte kan få retshjælpsdækning fra dit forsikringsselskab eller fri proces til at føre sagen ved domstolene.

 

Men det er vigtigt, at du så tidligt som muligt får den korrekte rådgivning, så vi sammen kan sikre dig den bedst mulige retsstilling - husk, at den første kontakt med os altid er uforpligtende, hvis du ønsker at vende din sag med vores specialister

 

Hvornår kan en kommune eller offentlig myndighed ekspropriere?

Den overordnede hjemmel til ekspropriation findes i grundlovens § 73 stk. 1, hvoraf det fremgår: "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning." 

 

En ekspropriation kræver således altid lovhjemmel, og ekspropriation skal samtidig være begrundet i et offentligt formål, hvor almenvellet vejer tungere end den enkeltes ejendomsret.

 

Det betyder, at kommune, offentlige myndigheder eller staten kan ekspropriere, når det er nødvendigt af hensyn til almene samfundsinteresser f.eks. ved anlæg af offentlige veje, bygning af skoler eller etablering af forsyningsnet.

 

Men kommune, stat eller offentlig myndighed skal altid forsøge at skabe en frivillig aftale med ejeren om afståelse af det eksproprierede areal, inden ekspropriation sker, og selve processen skal overholde en række regler og krav til f.eks. korrekt varsling og konkret vurdering af erstatningen. 

 

For dig som ejer af fast ejendom er ekspropriation et indgribende skridt, og du få vores hjælp til at beskytte dine rettigheder under hele processen.

Hvordan beregnes erstatning ved ekspropriation?

 

  1. Værdien af det eksproprierede vurderes

    • Den økonomiske værdi af den eksproprierede ejendom fastsættes som udgangspunkt efter markedsværdien. Der tages højde for beliggenhed, anvendelse og potentielle anvendelsesmuligheder i ejendommen, og eksperter som vurderingsfolk og landinspektører inddrages ofte for at sikre en præcis opgørelse.

  2. Dine økonomiske tab og gener oplistes

    • Ud over værdien af ejendommen vurderes tab for ejeren forbundet med ekspropriationen, f.eks. flytteudgifter, tabt indtjening eller omkostninger til genoprettelse af drift andre steder.
    • Det er vigtigt, at du eller din advokat dokumenterer disse tab grundigt for at sikre, at de bliver taget med i beregningerne.

  3. Din erstatning fastlægges ved forhandling eller afgørelse

    • Myndighederne (f.eks. staten eller kommunen) fremlægger et erstatningstilbud baseret på deres vurderinger, og din advokat forhandler på dine vegne, hvis tilbuddet fra staten eller kommunen ikke afspejler din sags fulde værdi.
    • Hvis der er uenighed, kan sagen indbringes for taksationsmyndigheden, som træffer en bindende afgørelse om erstatningsfastsættelsen.

Under hele processen kan en erfaren advokat sikrer dig, at alle relevante faktorer tages med i beslutningen og realisering, så der ikke overses muligheder for at opnå en højere erstatning.

Er din kompensation for ekspropriationen skattefrit?

Erstatning ved ekspropriation er som udgangspunkt skattefri, hvis blot en række betingelser er opfyldt:

 

Ekspropriation skal være gennemført efter lovgivningens regler, og det kræves normalt, at der er tale om en tvungen overdragelse af ejendom eller rettigheder. Er det tilfældet, vil din erstatning ikke blive betragtet som skattepligtig indkomst.

Dog kan der være undtagelser i særlige tilfælde, f.eks.:

  • hvis erstatningen indeholder kompensation for tabt indkomst, så kan den del være skattepligtig
  • hvis der udbetales erstatning for værdiforringelse af en tilbageværende ejendom
  • hvis erstatningen berører erhvervsmæssige aktiviteter, kan skattereglerne her være mere komplekse

 

Du står derfor stærkere under din ekspropriation, hvis du får rådgivning fra en erfaren advokat, fordi vi kan sikre, at skattereglerne i så fald håndteres korrekt og hjælpe dig med at dokumentere erstatningens karakter overfor myndighederne. Dette sikrer, at du som ejeren får det, du har krav på.

 

Opnå den rette erstatning ved ekspropriation med HjulmandKaptains advokater ved din side

Vi rådgiver vores kunder i alle dele af ekspropriation, og vi sikrer, at alle forhold bliver vurderet og undersøgt, så der ikke sker en uberettiget ekspropriation af jord eller ejendom. I tilfælde, hvor der skal ske ekspropriation og en borger skal afstå sin ejendom eller ejendomsret, hjælper vi dig med, at der udbetales den rette erstatning, når der eksproprieres.

 

Vi er ved din side hele vejen - lige fra at danne overblik over bestemmelser og sikre dokumentation af dine tab, ejendomme og arealer til at tage stilling til din sag og helt frem til afgørelsen af din kompensation.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev