Har du brug for en advokat med speciale i personskade og erstatning?

I HjulmandKaptains erstatningsafdeling har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning for personskade.

Vi er et stærkt team af advokater og sekretærer, som udelukkende beskæftiger sig med rådgivning om forsikring og erstatning. Vi har mange års erfaring inden for dette område og har således stor viden og indgående erfaring, som vi anvender, når vi hjælper dig med de udfordringer, der er i netop din sag.

Sådan foregår vores rådgivning om erstatning for personskade

Det første møde med en advokat fra vores erstatningsafdeling er gratis og uforpligtende.

Under det indledende møde foretager vi en samlet vurdering af dine muligheder for udbetaling af erstatning og forsikringsydelse samt drøfter udgiften til advokatbistand. På den baggrund aftales det videre forløb i sagen.

 

Du får din egen erstatningsadvokat og sekretær tilknyttet sagen. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med dig med henblik på, at din sag får det bedst mulige resultat.

 

Din advokat vurderer løbende, om der er behov for supplerende helbredsmæssige oplysninger - for eksempel i form at erklæringer fra speciallæger. Speciallægeerklæringer indhentes hos læger med relevant lægelig erfaring.

 

HjulmandKaptain yder en effektiv sagsbehandling på et højt fagligt niveau. Vores kompetence har ofte givet anledning til væsentlige forhøjelser af de beløb, vores kunder har modtaget i erstatning.

 

Hvis det bliver nødvendigt at anlægge retssag, kan erstatningsafdelingens advokater repræsentere dig ved alle byretter, landsretter og Højesteret.

 

Hvornår bør du inddrage en advokat?

Det er vigtigt, at du kontakter en erstatningsadvokat hurtigst muligt, efter at du er kommet til skade. Vi kender proceduren og de faldgruber, du skal undgå for at være sikker på at få den erstatning, du er berettiget til.

 

Det er en fordel for dig, at du bliver rådgivet tidligt i forløbet, og særligt inden forsikringsselskaberne begynder at indhente lægelige akter, herunder speciallægeerklæringer.

Vi kan tilbyde dig en gratis og uforpligtende samtale

Hvor vi gennemgår dine muligheder for erstatning og orienterer dig om, hvordan en sag typisk forløber. Desuden rådgiver vi dig om, hvorvidt det kan betale sig for dig at inddrage en advokat og om de muligheder, der kan være for at få dækket udgiften til advokatbistand. Vi har kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring, og vi tilbyder også at afholde samtalen telefonisk.

 

Kontakt vores erstatningsafdeling på telefon 7015 1000 eller mail@70151000.dk. Vi står klar til at hjælpe dig.

Se, hvad vores kunder siger

  • ” Sidsels søn var som toårig passager i en bil, der forulykkede, og han fik brud på nakken og lammelser i højre side. HjulmandKaptains personskade sagsbehandling hjalp familien videre ”

    HjulmandKaptain og Sidsel Nielsen

  • ” Jakob Sørensen blev i 2004 klemt mellem 2 sættevogne og kom slemt til skade. Jakob er i dag i gang med revalidering og en ny uddannelse. ”

    HjulmandKaptain og Jakob Sørensen

  • ” Carina Irene Elmholt blev i 2007 sparket voldsomt af en hest, og hun er i dag i flexjob. HjulmandKaptains sagsbehandling sikrede Carina fuld erstatning. ”

    HjulmandKaptain og Carina Irene Elmholt

  • ” Lone Lundgaard Jørgensen blev påført en fatal patientskade ved en operation i 2010, hun er i dag på førtidspension. ”

    HjulmandKaptain og Lone Lundgaard Jørgensen

Mangler du advokathjælp?

 

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.

 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her.

Book et foredrag om familieret eller erstatning

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev