Har du fået en arbejdsskade? Få specialiseret rådgivning om dine muligheder for erstatning

Er du kommet til skade i forbindelse med dit arbejde, så kan du have ret til erstatning. 

En skade kan anerkendes som en arbejdsulykke, hvis personskaden skyldes en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage og er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

 

Der kan også være tale om en skadelig påvirkning, du har været udsat for over længere tid. Så kan skaden anerkendes som en erhvervsbetinget lidelse.

 

På nogle arbejdspladser kan ansatte også risikere at blive udsat vold på arbejdspladsen. Det gælder f.eks. ansatte på bosteder eller lignende. Læs mere om dine muligheder for erstatning, hvis du er blevet udsat for vold på arbejdspladsen

 

Erstatning kan opnås, når skaden er sket ved arbejde i Danmark og i et vist omfang også ved arbejdsskader sket i udlandet.

 

Erstatning kan endvidere opnås for skader sket, uden at der er et ansættelsesforhold. Det kan være håndsrækninger eller vennetjenester.

Hvordan skal en arbejdsskade anmeldes?

Kommer du til skade på din arbejdsplads, er det vigtigt, at du sikrer dig, at skaden anmeldes til din arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

 

Hvis skaden ikke er anmeldt inden for et år efter arbejdsskadens indtræden, kan du miste din ret til erstatning efter Arbejdsskadesikringsloven. Uanset for sen anmeldelse kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkende skaden, hvis du kan bevise, at din skade skyldes dit arbejde, og du har et varigt mén eller et tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskaden. 

 

Hvad kan du få dækket efter en arbejdsskade?

Efter arbejdsskadesikringsloven får du dækket dine udgifter til medicin, behandlingsudgifter til fysioterapi, kiropraktor og psykolog samt kørsel til behandling og undersøgelse.

 

Hvis der bliver tale om en varig skade, træffes der desuden afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

 

Godtgørelse for varigt mén er et skattefrit engangsbeløb og méngraden fastsættes ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings Méntabel.

 

Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som engangsbeløb eller løbende ydelser. Engangsbeløb beskattes ikke, hvorimod den løbende ydelse er skattepligtig. Hvis dit endelige erhvervsevnetab fastsættes til 50% eller derunder, vil det udbetales som et skattefrit engangsbeløb. Hvis det endelige erhvervsevnetab fastsættes til over 50%, vil det blive tilkendt som en månedlig løbende skattepligtig ydelse. Du har dog mulighed for at kapitalisere en del af erstatningen, dvs. en del udbetales som et skattefrit engangsbeløb.

 

Ved dødsfald skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om overgangsbeløb og forsørgertabserstatning til efterlevende ægtefælle/samlever og børn. Begge udbetalinger er skattefrie.

Arbejdsskadesikringsloven giver ikke mulighed for udbetaling af svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, dvs. mistet lønindtægt. Det kan du derimod have krav på, hvis det er en anden, der er skyld i, at du er kommet til skade – en ansvarlig skadevolder.

 

I mange situationer er der en ansvarlig skadevolder, eksempelvis arbejdsgiver eller andre. Hvis der er en ansvarlig skadevolder, er du berettiget til erstatning efter Erstatningsansvarsloven, herunder svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

 

Du bør lade en advokat vurdere, om du har mulighed for et få erstatning efter både Erstatningsansvarsloven og Arbejdsskadesikringsloven.

 

Hvem behandler arbejdsskadesagen?

Sagsbehandlingen foregår i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som træffer afgørelse om anerkendelse og udmåling af erstatning. 

 

Fristen for påklage af afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er 4 uger. Det er meget vigtigt at overholde fristen.

 

Du kan læse mere på aes.dk.

 

Kontakt vores erstatningsafdeling på telefon +45 7015 1000 eller mail@70151000.dk. Vi står klar til at hjælpe dig.

Mangler du advokathjælp?

 

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.

 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev