Det er blandt andet en betingelse for at få erstatning:
- At skaden er sket ved en overtrædelse af straffeloven
- At der er tale om personskade
- At hændelsen er anmeldt til politiet uden unødigt ophold (normalt indenfor 72 timer)
- At man har fremsat krav om erstatning overfor skadevolderen under en eventuel straffesag mod skadevolderen
- At man har fremsat krav overfor Erstatningsnævnet senest 2 år efter, at skaden er sket. Hvis der er afsagt dom i straffesagen, er fristen 2 år fra den endelige dom
Man kan få erstatning, selvom gerningsmanden er ukendt eller ikke kan findes.
Erstatningen udmåles efter Erstatningsansvarsloven.
Få hjælp til din sag
I forbindelse med straffesagen mod skadevolderen kan du få en beskikket bistandsadvokat, der hjælper dig med at opgøre dit erstatningskrav.
Vi rådgiver også foreningen Hjælp Voldsofre. Du kan kontakte os eller foreningen Hjælp Voldsofre, hvis du har behov for rådgivning i forbindelse med vold eller krænkelse
Hos HjulmandKaptain tilbyder altid en gratis og uforpligtende vurdering af din personskadesag. Vores erstatningsadvokat står klar til at hjælpe dig.