Husk hinanden - også når det gælder pension
Pension er et område, der berører os alle - men som de færreste af os har styr på. Pension er svært stof - og det er ikke altid let at finde rundt i lovgivningen på området. Ikke desto mindre kan det godt betale sig at sætte sig ind i familiens pensionssituation, da man hurtigt kan komme på glat is, hvis man ikke har sikret sig selv - og hinanden.
Af skattemæssige hensyn bliver man som familie ofte rådet til primært at indbetale pension hos det familiemedlem, der betaler mest i skat. Derudover kan der være forskel på ægtefællers løn, hvorfor der hen over årene kan opstå en skævvridning i størrelsen af ægtefællernes pensionsopsparinger.
Forhåbentligt bliver det aldrig relevant, men skulle det ende med en separation eller skilsmisse, betyder reglerne på området, at jeres pensionsordninger som udgangspunkt ikke skal deles ved separation, skilsmisse eller død.
Ved en separation eller skilsmisse er I således ikke automatisk berettiget til halvdelen af den andens pensionsopsparing. Den der har tegnet den pågældende pension, bevarer som udgangspunkt alle rettigheder til pensionen. Kun pensionsopsparinger, som ikke er rimelige, skal indgå i ligedelingen ved separation eller skilsmisse. Det vil sige, at dine ekstra pensionsopsparinger skal indgå i ligedelingen, hvis du har sparet mere op, end hvad der er sædvanligt for en person på din alder med uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund. Det er derfor vigtigt, at I i tide får søgt relevant rådgivning og eventuelt får oprettet ægtepagt om deling af pension eller om særeje for ikke rimelige pensioner. Vi tilbyder et Gratis Familietjek, hvor vi sammen kan gennemgå jeres situation.
Du kan via linksne læse mere om ægtepagter og særeje
Såfremt du har spørgsmål til deling af pension eller ønsker et Gratis Familietjek, er du altid meget velkommen til at kontakte vores specialister i familieret på telefon 7015 1000 eller mail@70151000.dk
Vores specialister i familieret
Mangler du advokathjælp?
Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.
Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her.
Mangler du advokathjælp?
Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.
Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her.
Vores viden er din styrke
VidenTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.