Få mest muligt ud af din arv med 30%-løsningen

Støt et velgørende formål og efterlad mere til dine arvinger med 30%-løsningen.

Er du enlig uden børn eller børnebørn eller i et parforhold uden børn eller børnebørn, og ønsker du/I, at fjernere slægtninge eller venner skal arve efter dig/jer, så kan det være relevant at overveje også at begunstige en velgørende organisation i et testamente. Derved får dine arvinger lidt mere i arv og samtidig vil der være et beløb, som tilfalder den eller de velgørende organisationer, som du har begunstiget i testamentet. Dette bliver kaldt 30%-løsningen.

 

Hvad er 30%-løsningen?

30%-løsningen indebærer, at du testamenterer 30% af din arv til en velgørende organisation, som er fritaget for at betale boafgift af arv, mod at den velgørende organisation betaler boafgiften af den arv, som skal tilfalde dine øvrige arvinger.

 

Det er muligt at de 30% fordeles mellem flere velgørende organisationer, og i så fald bestemmer du selv, hvordan den procentvise fordeling mellem organisationerne skal være.

 

Dine øvrige arvinger (fjernere slægtninge eller venner) vil arve 70% af arven efter dig uden at skulle betale boafgift, hvis du vælger at begunstige en velgørende organisation med 30%.

 

Uden 30%-løsningen vil fjernere slægtninge, herunder f.eks. søskende, nevøer, niecer eller venner, skulle betale 15% i boafgift samt en tillægsboafgift på 25% (i alt 36,25%) af den samlede arv.

 

Bemærk, at der er en afgiftsfri bundgrænse på 301.900 kr. (2020-tal).

 

Eksempel på fordeling af arv UDEN 30%-løsningen

Opretter du et testamente, hvor du testamenterer alt til f.eks. din niece uden at anvende 30%-løsningen, vil din niece skulle betale bo- og tillægsboafgift på 36,25%. Det betyder følgende, hvis du efterlader en arv på 1 mio. kr.:

 

Din niece skal betale bo- og tillægsboafgift af sin arv med 36,25% af 1 mio. kr., det vil sige i alt 329.278,75 kr.

 

Din niece vil dermed af arven på 1 mio. kr. få udbetalt 670.721,25 kr., når afgifterne er betalt.

 

Eksempel på fordeling af arv MED 30%-løsningen

Opretter du et testamente, hvor du testamenterer 70% af arven til f.eks. din niece og 30% til en velgørende organisation, kan du bestemme, at den velgørende organisation skal betale bo- og tillægsboafgiften for niecen. Det betyder følgende, hvis du efterlader en arv på 1 mio. kr.:

 

Den velgørende organisation skal betale bo- og tillægsboafgiften for din niece, og din niece får dermed af arven på 1 mio. kr. udbetalt 700.000 kr.

 

Se udregningen i tabellen her:

 

Testamente UDEN 30%-løsningen

Testamente MED 30%-løsningen

Arv til niece

1.000.000 kr.

Arv til niece (70%)

700.000 kr.

Samlet bo- og tillægsboafgift (ud fra 2020-tal)

328.536,25 kr.

Samlet bo- og tillægsboafgift (ud fra 2020-tal)

223.821,25 kr.

 

 

Arv til velgørende organisation (30%)

300.000 kr.

 

 

Udbetalt arv til velgørende organisation, når organisationen har betalt boafgiften for niecen (300.000-223.821,25 kr.)

80.213,75 kr.

Udbetalt arv til niece UDEN 30%-løsningen

671.463,75 kr.

Udbetalt arv til niece MED 30%-løsningen

700.000 kr.

 

Ved at anvende 30%-løsningen arver din niece således 28.536,25 kr. mere, end hvad hun ville arve, hvis ikke 30%-løsningen var blevet skrevet ind i testamentet.

 

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål vedrørende 30%-løsningen, eller ønsker du rådgivning i forbindelse med oprettelse af testamente, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Vi tilbyder også et Gratis Familietjek, hvor du sammen med specialister inden for familie- og arveret afholder et møde med udgangspunkt i din situation og sammen berører de juridiske emner, der er relevante for dig og din familie. Et familietjek er gratis og uforpligtende og vedrører emner som oprettelse af testamente, deling af arv og oprettelse af fremtidsfuldmagt.

Mangler du advokathjælp?

 

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.

 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev