Hvad gør du, hvis dit varemærke eller domænenavn bliver krænket?

Hvis du opdager, at dit varemærke eller domænenavn bliver misbrugt eller krænket af en konkurrent, er det vigtigt, at du reagerer straks.

Hvis du er passiv, ser tiden an eller venter for længe med at reagere, kan det betyde, at du mister retten til at påtale varemærkekrænkelsen. Og hvis det sker, er du tvunget til at acceptere, at din konkurrent nu må bruge dit varemærke.

 

Derfor er vores klare anbefaling, at du altid reagerer med det samme, hvis du opdager en krænkelse. Vores specialister er klar til at hjælpe dig med det samme, hvis du vil have professionel rådgivning og advokathjælp fra start.

 

Bliver du beskyldt for at have krænket en andens ret? Så kan du også altid kontakte os og få hjælp til sagen.

Derfor skal du reagere hurtigt, hvis dit varemærke bliver krænket

 

I varemærkelovens § 10b, stk. 2 står der, at du som rettighedshaver ikke kan standse brugen af et forveksleligt varemærke, hvis du ikke har taget initiativ til at påtale krænkelsen inden for rimelig tid.

 

Og en sådan reaktion kan f.eks. bestå af et civilretligt søgsmål eller at sende et påkravsbrev til krænkeren, som du skal følge op på inden for rimelig tid, hvis vedkommende ikke svarer.

Sådan gør du, hvis dit domænenavn eller varemærke bliver misbrugt eller krænket

  • Dokumenter krænkelsen, så snart du opdager den – f.eks. med billeder eller screenshots.
  • Kontakt hurtigst muligt den, du mener, der har krænket dit varemærke eller domænenavn og håndhæv dine rettigheder. Det betyder, at du skal bevise, at det er dit varemærke f.eks. med en varemærkeregistrering eller ved at dokumentere behørig ibrugtagning, hvor der stilles krav om dokumentation for brugens intensitet, varighed og geografiske udstrækning, og bede dem om at stoppe den ulovlige brug øjeblikkeligt.
  • Forhandl en løsning, aftale eller kompensation på plads med den, der har krænket dine rettigheder.
  • Kan I ikke finde en løsning? Så kan du enten opgive eller kontakte en af HjulmandKaptains advokater med speciale i immaterialret.

 

Som erfarne specialister på området kan vi både træde til i forhandlingerne, og vi kan anlægge en sag for dig og føre den helt frem til højesteret, hvis det bliver nødvendigt. Uanset udfaldet, er vi med dig hele vejen som både advokat og betroet rådgiver.

 

Skal vores advokater med speciale i immaterialret hjælpe dig?

HjulmandKaptains advokater er erfarne specialister i varemærker og immaterialret, og vi ved, hvordan vi bedst muligt hjælper dig i en varemærkekonflikt og sikrer en eventuel kompensation.

 

Du kan både få vores hjælp til at håndhæve din ret eller til at løse sagen, hvis du bliver beskyldt for at have krænket en andens varemærke. Vi kan også hjælpe dig hele vejen, hvis det ikke er muligt at finde en løsning, og sagen ender for en domstol.

 

Kontakt os helt uforpligtende og hør, hvordan du er stillet.

Mangler du advokathjælp?

 

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.

 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores persondatapolitik her

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev