Optimér processen med en erfaren specialist i insolvens, herunder konkurs og rekonstruktion

Som pengeinstitut, panthaver eller kreditor befinder du dig i en kompleks, juridiske situation, når en skyldner konstateres insolvent, under rekonstruktion eller erklæres konkurs.

For når det sker, er du som kreditor tvunget til hurtigt at forholde dig til situationen med stramt fokus på at sikre værdien af en eventuel sikkerhed samt at begrænse dine risici.

 

I denne vanskelige situation kan vi rådgive dig. Uanset vores rolle forstår vi kompleksiteten og har fokus på at sikre din retsstilling, dit tilgodehavende og en hurtig, smidig proces uden overraskelser.

Det kan du få vores hjælp til som kreditor eller panthaver

 

Vores mål er til hver en tid at sikre dig det bedst mulige resultat i en svær situation. Og vi er klar til at varetage dine interesser indenfor:

 

  • Inkasso og debitorstyring
  • Håndtering af panterettigheder
  • Lokalisering, sikring og inddrivelse af gæld og aktiver
  • Håndtering af nødlidende ejendomme
  • Overdragelse af nødlidende fordringer
  • Førelse af omstødelsessager

Sådan styrker HjulmandKaptain din sag

Sammenlagt har vores team mere end 15 års erfaring på området. Vores specialister tilbyder både rådgivning til pengeinstitutter og kreditorer, at træde til som kurator eller rekonstruktør, at sikre dit tilgodehavende samt at bistå til virksomhedens videreførelse eller – om nødvendigt - afvikling.

 

Vi kan f.eks. afklare, hvordan du opnår den bedst mulig retsstilling i forhold til en insolvent aftalepart, samt hvordan du bedst forholder dig i situationer, hvor du bliver mødt med omstødelses- eller tilbagesøgningskrav fra en konkursramt aftalepart.

 

Vores tilgang indebærer en grundig og realistisk analyse af skyldners situation, så vi på den baggrund kan udarbejde en skræddersyet strategi, der sikrer, at så meget af dit udestående som muligt tilbagebetales.

Hvilke fordele får du hos HjulmandKaptain?

 

Når du vælger HjulmandKaptain som rådgiver, sørger vi for, at du:

 

  • modtager kvartalsinformation om dividende mv. i forhold til afskrivning
  • modtager et informativt panthaverregnskab og løbende a/c afregninger
  • får en provenu søgende advokat på sagen
  • opnår hurtig afslutning af konkursboet
  • får en advokat, der bistår med at øge feltet af budgivere
  • får en advokat, der fokuserer på at reducere omkostninger og øge indtægter

 

Derudover bestræber vi os altid på at opnå god kommunikation med skyldner, fordi det typisk sikrer en smidig og effektiv proces.

Lad vores advokater varetage hele processen for dig

Med HjulmandKaptain er du garanteret tilgængelig og nærværende rådgivning med hurtige svar, en effektiv proces og et dedikeret, personligt team, hvor én af vores partnere altid er involveret i sagen. Vi forstår vigtigheden af værdiskabende løsninger for de involverede parter, og vores specialister rådgiver allerede i dag en lang række erhvervsvirksomheder, herunder pengeinstitutter.

 

Vi har advokater, der er certificerede insolvensadvokater omfattet af Gældsstyrelsens Advokatpanel og/eller faste skifteretsmedhjælpere ved retten i Aalborg og i Hjørring.

 

Det betyder, at vi både har erfaringen og kompetencerne til at løfte din sag og varetage hele processen for dig, så alt forløber så smidigt og effektivt som muligt – kontakt os for en uforpligtende afklaring af, hvordan vi bedst muligt styrker din situation.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev