Juridisk rådgivning til dit landbrug

Få rådgivning på højt juridisk niveau af vores specialafdeling i landbrugsret.

Den stigende regulering af landbruget har gjort det nødvendigt med en juridisk specialisering indenfor området, så du som landmand kan blive rådgivet af fuldt opdaterede jurister med kendskab til branchen og dens udfordringer.

 

Gennem mange år har vores landbrugsadvokater rådgivet og behandlet sager for en lang række landmænd. Med udgangspunkt i denne erfaring og interesse for landbrugets retsforhold står vi klar til at hjælpe dig.

Vi kan hjælpe dig med:

 

  • Forpagtningsforhold
  • Selskaber i landbruget
  • Generationsskifte
  • Alternativ energi (vindmøller, biogas og solceller)
  • Udstykning og sammenlægning
  • Køb og salg af bedrifter
  • Rekonstruktioner med muligheder
  • Risici og forhindringer
  • Miljø
  • EU-regler

EU-regler 

I EU-sammenhæng indtager landbruget en fremtrædende rolle, og mange støtteordninger i landbruget - for eksempel grundbetaling og grøn støtte samt reglerne om krydsoverensstemmelse – har baggrund i regler fra EU. 

 

Vi rådgiver derfor også om betalingsrettigheder, forebyggelse og mulige konsekvenser af overtrædelse af de for området relevante EU-regler.

 

Handel med Landbrug

Ved køb og salg af landbrug er der udover de sædvanlige problematikker ved handel med fast ejendom - følgende forhold, som du bør have særlig fokus på.

  • Landbrugslovens omsætningsbegrænsninger, primært bopælskravet.
  • Produktionsgrundlaget, herunder miljøgodkendelser.
  • Miljøforhold i bred forstand, herunder opbevaringskapacitet og afløbsforhold.
  • Støttemuligheder, primært i henhold til grundbetalingsordningen og grønt tillæg samt overdragelse af rettigheder.
  • De skattemæssige konsekvenser for begge parter i forbindelse med købesummens fordeling m.m.
  • Problematikker ved Krydsoverensstemmelse.

 

Miljørisici i forbindelse med landbrug

Miljøskader udgør en betydelig risiko for alle erhvervsdrivende. I landbruget opstår miljøskader ofte i forbindelse med opbevaring eller udbringning af husdyrgødning, anvendelse af sprøjtemidler eller i forbindelse med andre skader f.eks. brandskader eller færdselsskader.

 

Da skaderne i alle tilfælde kan være betydelige (og ikke altid dækket af forsikring) hører det med til god virksomhedsledelse at tænke alle miljørisici igennem og overveje, hvordan skader kan forebygges eller begrænses. Vedligeholdelse af materiel og instruktion af medarbejdere kan eksempelvis begrænse risikoen. Vilkårene i en eventuel miljøgodkendelse skal naturligvis overholdes. Dernæst bør risikoen i videst muligt omfang dækkes ved forsikring (tjek policen). Endelig er det vigtigt at handle hurtigt og velovervejet i skadetilfælde (hav altid en beredskabsplan klar). Læs mere om miljøret her

 

Lad vores specialister i landbrugets retsforhold sikre dig

Du er altid velkommen til at kontakte vores landbrugsadvokater direkte eller udfylde vores kontaktformular nedenfor, så kontakter vi dig for en nærmere dialog.

  • ” Vi har fået nogle muligheder, som vi ikke ville have haft uden det samarbejde og den hjælp, som vi har fået fra HjulmandKaptain. ”

    Bjarne Jensen, Landmand

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev