Hvad er mediation? En effektiv måde at løse konflikten via en upartisk mediator

Mediation er en konstruktiv og ofte hurtig måde at løse konflikter på, og vi ser i stigende grad, at mediation anvendes som et alternativ til konfliktløsning via domstole og voldgift.

 

Mediation kan som udgangspunkt bruges i enhver situation, hvor der er opstået konflikt eller uenighed mellem to eller flere parter - det gælder både i erhvervsmæssig sammenhæng og ved en konflikt i privatlivet.

Hvordan foregår en mediation?

Alle mediationer er forskellige, fordi de afhænger af den enkelte konflikt og part, men der er visse elementer, der går igen.

 

Under mediationen hjælper en upartisk mediator alle parterne med at afdække konflikten og finde mulige løsninger gennem dialog. Det gælder, uanset hvilket omfang, problemstillinger eller baggrund konflikten rummer.

 

Indledningsvist vil de stridende parter beskrive konflikten fra deres part og synspunkt, imens mediator hjælper med at afdække konflikten løbende. 

 

Efterfølgende vil alle individuelle behov blive drøftet i mediationen, og der tages stilling til de forskellige løsningsmuligheder, som er acceptable for de involverede parter. Herefter udarbejdes den endelige aftale.

 

Under selve mediationen faciliterer jeres mediator en neutral og upartisk forhandling mellem parterne, samt sikrer en god proces, hvor alle interesser belyses. Og det er derudover mediatorens ansvar at holde overblikket og styre dialogen, så begge parters behov tilgodeses.

Derfor står du stærkere, når du løser konflikten med en mediator

 

  • Mediation sikrer en hurtigere løsning

    Mediation forkorter ofte processen markant i forhold til en retssag eller voldgiftssag


  • Økonomiske fordele

    Vores erfaring viser, at der ofte er langt færre omkostninger ved at løse konflikter med mediatorer end via retssager og voldgiftsager - du sparer nemlig både økonomiske og tidsmæssige ressourcer


  • Relationen bevares, så nye samarbejder er mulige

    I mediation er omdrejningspunktet samarbejde, gensidig forståelse og fælles løsninger. Det gør det ofte muligt at bevare relationen mellem parterne uanset baggrunden for sagen

  • Du har indflydelse på løsningen med mediation

    Når I vælger mediation har alle parter indflydelse på, hvordan I ønsker at løse konflikter, hvorimod en domstol vil pålægge partnerne en afgørelse, som er styret af og begrænset til de påstande, parterne har nedlagt


  • Diskretion i mediation

    Mediation foregår i et fortroligt rum, hvilket betyder, at følsomme oplysninger ikke bliver offentligt tilgængelige. Derudover er mediation ofte mindre formel og konfliktfyldt, hvilket gør processen mere behagelig for parterne


  • En fremtidssikret løsning med mediation

    Mediation skaber grobund for løsninger, der fungerer i praksis og mindsker dermed risikoen for fremtidige konflikter

Hvad er fordelene ved at løse konflikter via mediation?

Der er fordele for alle parter i sagen, når I vælger mediation, fordi det er en genvej til konfliktløsning, at der træder en upartisk tredjepart ind som mediator.

 

Sammenholdt med en retssag eller voldgiftssag er det desuden en effektiv og solid måde at løse konflikter, der både reducerer tidsforbruget og de økonomiske omkostninger for alle parter.

 

Derudover ved vi af erfaring, at parterne har et bedre grundlag for at genoprette samarbejdet efterfølgende, hvilket er en stor fordel.

 

I entreprise- og byggesager løses ca. 75% af de sager, der søges løst ved mediation, i processen. Der er således klare tal, der viser, at mediation virker.

 

Skal din konflikt løses via mediation?

Hos HjulmandKaptain har vi stor erfaring med at mediere. Vores mål er at finde frem til præcis den aftale, der løser netop din konflikt på en måde, så alle partner kommer bedst muligt videre, og relationen bevares så godt som muligt.

 

Vi har fem uddannede og certificerede mediatorer, som alle har arbejdet med området i mange år og kan facilitere processen for dig og bistå til fortrolig og effektiv konfliktløsning.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev