Rådgivning til handicappede og deres familier
Det kan være vanskeligt at være handicappet eller at være forældre til et barn eller en ung med et handicap. Få kompetent rådgivning hos HjulmandKaptain.
Et barn med et handicap kræver ofte en større daglig pleje og omsorg end andre børn. En eller begge forældre kan helt eller delvist være nødt til at ophøre med deres arbejde for at passe barnet.
Langt fra alle familier ved, hvilke tilbud og muligheder for hjælp der findes til handicappede og deres familie, og det kan være svært at gennemskue.
At ansøge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, støtte til handicapbil eller dækning af merudgifter forbundet med at have et handicappet barn kan for mange opleves som en lang, frustrerende og kompliceret proces.
Hos HjulmandKaptain står vi altid klar til at hjælpe med at sikre, at du får den støtte, du er berettiget til.
Her kan du læse om de muligheder, der kan være for at få støtte.
Tabt arbejdsfortjeneste pga. pasning af barn med handicap
Et handicappet barn kan kræve mere opsyn og pasning end andre børn, og derfor kan det være, at du som forælder må blive hjemme for at passe dit barn. Hvis du er nødt til helt eller delvist at ophøre med at arbejde for at passe dit handicappede barn, kan du have mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 42, hvis barnet er under 18 år gammel. Det betyder, at du kan få dækket det indtægtstab, du har i forbindelse med at blive hjemme og passe dit barn.
Få støtte til en handicapbil
Har du et handicap, eller har du et handicappet barn, kan du have mulighed for at få støtte til køb af en handicapbil jf. servicelovens § 114. Du kan både søge om støtte til en handicapbil, hvis du er handicappet eller forælder til et handicappet barn. Det er et krav, at den handicappede er afhængig af bilen for at fastholde eller få et arbejde, gennemføre en uddannelse eller for at kunne deltage i andre aktiviteter.
Dækning af merudgifter
Personer med et handicap eller forældre til et handicappet barn kan have mulighed for at få dækket de merudgifter, der kan være forbundet med at være handicappet eller have et handicappet barn, jf. servicelovens § 100. Ligesom alle andre former for støtte skal en række betingelser være opfyldt for at opnå støtte. Dækningen af merudgifter afhænger blandt andet af alder, og om merudgiften er en nødvendig udgift. Det kan være svært selv at vurdere, om udgiften betegnes som ”nødvendig”, så du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om dine muligheder for at få dækket merudgifter.
Socialpædagogisk støtte og støtte til praktiske opgaver i hjemmet
Som handicappet kan du have mulighed for at få socialpædagogisk støtte i dit eget hjem, jf. servicelovens § 85. Formålet med socialpædagogisk støtte er at sørge for, at du får den nødvendige hjælp og de nødvendige færdigheder til at leve dit liv så selvstændigt som muligt. Denne form for støtte kan både være rådgivning og fysisk ledsagelse til aktiviteter, som du ikke selv kan klare uden en hjælper.
I henhold til servicelovens § 83 har du som handicappet også ret til at få den nødvendige støtte til at udføre praktiske opgaver i hjemmet. Denne form for støtte omfatter personlig hjælp og pleje, støtte til praktiske opgaver i hjemmet og madservice.
Få overblik over dine muligheder
Er du i tvivl om, hvilke muligheder for støtte der er relevant i netop din situation?
Vi kan være behjælpelige med at omsætte det komplekse og uoverskuelige og samtidig kaste lys over, hvilke muligheder for hjælp, der er relevant i netop din situation.
Kontakt os på +45 7015 1000 eller på mail@70151000.dk for et uforpligtende møde.
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.