Lad vores advokater oprette dit selskab, så du undgår dyrebare fejl

Går du med drømmen om at starte din egen virksomhed? Eller skal du oprette et datterselskab?

Vi kan hjælpe dig med at stifte og registrere selskabet, så du træffer de rigtige valg og får et solidt, juridisk fundament.

 

Der findes mere end 10 selskabstyper med hver deres fordele og risikoprofiler. Det betyder, at f.eks. ansvar, hæftelse, vækst- og skattemuligheder variere. Registrerer du selskabet forkert, er det vanskeligt, dyrt eller umuligt at ændre senere – og dét kan virkelig spænde ben for dig.

 

Derudover kan en fejlregistrering skabe skattemæssige ulemper, der koster selskabet dyrt på den lange bane.

 

Så selvom du godt selv kan oprette et selskab med standarddokumenter og skabeloner, skal du vide, at vores hjælp ved stiftelse af selskaber ikke er dyr - og vi kan spare dig for meget og give dit selskab fordele, du ikke selv opdager.

Hos HjulmandKaptain får du altid:

 

  • Rådgivning, der ikke er standardvare – vi kigger på hele virksomheden, spørger ind, afklarer f.eks. økonomiske ståsteder, hæftelse og fremtidsambitioner, så vi sikrer os, at du kender alle fordele og ulemper ved den selskabstype, du vælger
  • Rådgivning i øjenhøjde – vi forklarer de forskellige muligheder, så de er nemme at forstå
  • Registrering af selskabet hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk
  • Registrering i ejerregistret og registrering af reelle ejere i Erhvervsstyrelsen
  • Udarbejdelse af relevante dokumenter i form af vedtægter, ejerbog og stiftelsesdokument
  • Hjælp til din selskabs- og koncernstruktur
  • Rådgivning om ledelsesforhold og udarbejdelse af direktørkontrakter, direktionsinstruks, bestyrelseskontrakter, forretningsorden for bestyrelsen mv.
  • Rådgivning om dine fordele ved indgåelse af en ejeraftale

Du er sikret flere fordele, når HjulmandKaptain opretter dit selskab

Med vores erfaring i ryggen er du sikker på, at du får oprettet den selskabstype, der passer bedst til dine ønsker for virksomheden, din situation i dag og samtidig sikrer dig bedst muligt i fremtiden.

 

Vi rådgiver dig desuden bredt og kigger på alt det, der ligger rundtom selve oprettelsen som eksempelvis ejeraftale, virksomhedsstruktur, hæftelsesbegrænsning og skattemæssige forhold.

 

Det er overvejelser og juridiske forhold, der kan påvirke din virksomhed og dine muligheder meget. Og de er klart nemmest for dig at få styr på fra start, men de kræver tit advokathjælp at afdække ordentligt, fordi de ofte overses af lægmand eller er behandlet for overfladisk i standardskabeloner.

Lad os oprette dit selskab, så du kommer sikkert fra start

Hos HjulmandKaptain har vi en mangeårig, omfattende erfaring i at oprette selskaber – både nystartede virksomheder, datterselskaber og etablering i udlandet, hvor vi tilbyder rådgivning gennem samarbejdet International Jurists.

 

Som specialister på området er vi også vant til at rådgive både virksomheder og enkeltpersoner om muligheder, skattefordele og risici ved de forskellige selskabstyper. På den måde sikrer vi, at du får det selskab, du har størst fordel af.

 

Vi kan derfor spare dig for meget – både økonomi, tid og besvær. Kontakt os for en uforpligtende, indledende snak om din situation.

Overvejer du at starte egen virksomhed?

Vores specialister i selskabsret

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev