Ønsker du at anke?

Domfældte kan som udgangspunkt anke dommen, hvis der er afsagt dom med en bøde på over 6.000 kr., fængselsstraf, andre foranstaltninger eller frakendelse af førerretten.

Anklagemyndigheden kan kun anke sagen, hvis der ifølge loven kan idømmes strengere straf end bøde.

 

Vi anbefaler, at du altid rådfører dig med en advokat, inden du anker dommen.

 

Hvis du er dømt i en straffesag, kan du både anke dommen til frifindelse og til formildelse vedrørende straffens udmåling.

 

Ankefrist

Dommen skal ankes inden 14 dage fra afsigelse af dom i byretten. Anken skal sendes til politiet eller retten, og det kan eventuelt ske via vores kontor.

 

Sagens behandling i landsretten

Som udgangspunkt behandles sagen på samme måde i landsretten, som den blev i byretten. Der medvirker altid flere dommere ved behandlingen i landsretten, end der gjorde i byretten.

 

Som udgangspunkt har du pligt til at møde i landsretten. Hvis du udebliver fra mødet i landsretten i en sag, som du har anket, kan landsretten afvise sagen eller tage stilling til udmålingen i dit fravær.

 

Du kan som udgangspunkt ikke anke landsrettens dom i ankesagen.

 

Der gælder de samme regler for beskikkelse af forsvarer, som der gælder i byretten. 

 

Retslokalet

Sådan ser en retssal i landsretten ud:

Mangler du advokathjælp?

 

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.

 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores persondatapolitik her

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev