Udfyld din ESPD korrekt og undgå at tabe udbuddet på indledende formalitetsfejl
Et ESPD er en kompliceret størrelse. Dokumentet indeholder en lang række af de oplysninger, der afgør, om du er kvalificeret til at deltage i et udbud – og hvis det er udfyldt forkert, er du ude af udbuddet allerede ved ordregivers første screening.
ESPD’et er samtidigt et tungt juridisk dokument med krav til dokumentation, frister og indhold.
Vores advokater kan hjælpe dig med at kvalitetssikre dit ESPD
Vi oplever, at mange virksomheder enten mangler ressourcerne til eller har problemer med at udfylde det korrekt, og det betyder, at de desværre helt afholder sig fra at deltage i offentlige udbud.
Det kan du undgå ved at få vores specialiserede advokater til at rådgive dig og håndtere dit ESPD. Vi sikrer både, at din ESPD er korrekt udfyldt, og vi afdækker samtidig, om dit ESPD potentielt kan give dig konkurrencefordele i udbuddet.
Du kan få vores hjælp til at:
- Varetage hele processen for dig, så du kun skal komme med oplysningerne til ESPD, men ikke selv skal forholde dig til håndteringen af ESPD’et
- Kontrollere dit ESPD for fejl og mangler – vi vurderer f.eks., om der er referencer nok, om de er anført korrekt, og om de nødvendige oplysninger fremgår
- Optimere dit ESPD og sikre, at den er udfyldt sådan, at du får gavn af eventuelle konkurrencefordele
- Trykteste dit tilbud, så vi sikrer, at du afgiver et tilbud, der overholder alle krav i udbuddet
- Sikre, at du overholder alle regler, krav og tidsfrister, så dit tilbud ikke afvises på baggrund af teknikaliteter
Jo tidligere du tager os med, jo bedre kan vi hjælpe dig
Har du først indleveret et mangelfuldt ESPD, har du ikke krav på, at ordregiver skal forholde sig til eventuelle nye, opfølgende oplysninger og genvurdere dit tilbud. Bliver dit tilbud vurderet ukonditionsmæssigt i første screening af ESPD’et, er risikoen derfor, at du taber udbuddet på baggrund af et mangelfuldt ESPD.
Du er derfor bedre sikret, hvis du tager en af vores advokater med på råd, inden du indleverer eller udfylder dit ESPD. På det helt tidlige stadie kan vi vurdere, om du har nogle konkurrencefordele, der kan udnyttes, herunder fx hvilke referencer du bør medtage.
Er du dømt ude på grund af et forkert udfyldt ESPD?
Er du blevet udelukket fra et udbud, fordi du har indleveret et forkert eller mangelfuldt ESPD, så kan vi hjælpe dig på flere måder.
Vi kan dels sikre, at dit ESPD bliver udfyldt korrekt ved din deltagelse i næste udbud, men vi kan også kontakte ordregiver på dine vegne og forsøge at få dem til at tage de nye informationer med og vurdere tilbuddet igen. Ender du i en klagesag, kan vi også vurdere dine muligheder her.
Lad vores specialister i udbud håndtere din ESPD effektivt og sikkert
Har du spørgsmål til din ESPD, enten til konkrete krav eller til hele dokumentet, så er vores specialister i udbud klar til at hjælpe dig med kompetent sparring og rådgivning om alle udbudsretlige problemstillinger, herunder også kravene til et ESPD.
Kontakt os med det samme for en uforpligtende afklaring af, hvordan vi kan hjælpe dig.
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.