Lad vores specialister i udbud finde den bedste løsning og forbedre dine muligheder i en eventuel klagesag

Er din virksomhed blevet forbigået i en udbudsproces? Hos HjulmandKaptain tilbyder vores specialister i udbud rådgivning om, hvorvidt et udbud er afviklet korrekt.

Vi prioriterer altid dialog med dig og ordregiver først, fordi det giver et bedre afsæt, hvis sagen kan løses gennem forhandlinger uden for Klagenævnet for Udbud eller domstolene.

 

Kan der ikke opnås enighed eller findes en for dig tilfredsstillende løsning, kan vi varetage din klage over den udbudsproces, som ikke er afviklet korrekt, ved Klagenævnet for Udbud. Her sikrer vi naturligvis, at du er stillet så godt som muligt hele vejen igennem din klagesag.

 

Vores specialister i udbud kan hjælpe dig på to måder

  1. Vi kan rådgive dig, hvis du har et konkret spørgsmål, som du vil have undersøgt for at afklare, om det kan danne grundlag for en klagesag
  2. Vi kan gennemgå udbudsmaterialet og udbudsprocessen for at vurdere, om der er begået fejl undervejs, der kan danne grundlag for en klagesag

 

Hvis du på baggrund af vores arbejde ønsker at klage over et udbud, kan vi som nævnt føre din sag ved Klagenævnet for Udbud og rådgive dig hele vejen. 

 

Hvad kan du klage over i et udbud?

Udbudsreglerne kan være komplicerede, og der er potentiale for flere forskellige fejl. Nogle af de hyppigst forekommende overtrædelser af udbudsreglerne er bl.a. at:

 

  • En konkurrent har haft en urimelig konkurrencefordel
  • Det vindende tilbud ikke opfylder kravene i udbudsmaterialet
  • Ordregiver har begået formelle fejl f.eks. manglende overholdelse af frister
  • Der mangler oplysninger i udbudsbekendtgørelsen
  • Der er modstridende oplysninger i udbudsmaterialet
  • Evalueringsmodellen er uigennemsigtig
  • Ordregiver har foretaget grundlæggende ændringer under udbuddet

 

Du kan altid få vores advokater med speciale i udbud til at vurdere de potentielle fejl, så du hurtigt har en afklaring af, hvordan din sag ser ud.

 

Står du med en klagesag? Få tryghed med specialiseret rådgivning

Er du i tvivl, om du har en klagesag, eller hvordan du skal gribe den an, så er du altid velkommen til at kontakte vores advokater med speciale i udbud for en uforpligtende afklaring af, hvordan du er stillet, og hvad vi kan gøre for at hjælpe dig bedst muligt.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev