Better Energy konkurs: Hvordan skal du forholde dig som aftalepart?

Webinar
18.03.2025

Har du indgået en aftale med Better Energy om etablering af et solcelleprojekt på din jord, og er du i tvivl om, hvad du skal gøre, nu hvor Better Energy er taget under konkursbehandling? Så se med den 18. marts kl. 12.00, hvor vi inviterer til webinar med fokus på dine handlemuligheder.

Udvis ikke passivitet, hvis du er berørt af konkursen
Det er centralt, at alle berørte af konkursen, ikke er passive. Det gælder særligt for dig som lodsejer, der skal lægge jord til solcelleprojekterne, og som derfor er særligt og direkte berørt. Der skal navigeres mellem både konkurslovens regler og den individuelle aftale mellem dig og Better Energy.

 

På dette webinar kan du derfor blive klogere på dine handlemuligheder, når vores specialist i landbrugets forhold og energiprojekter Søren Nørgaard Sørensen sammen med specialist i konkurser Jens Højmark sætter fokus på betydningen af Better Energy konkursen og det nuværende marked for etablering af energiprojekter.

Få en screening af din kontrakt

 

Hos HjulmandKaptain har vi mange års erfaring med netop solcelleprojekter og jordlejeaftalerne mellem lodsejer og udvikler.

 

Vi tilbyder derfor at foretage en overordnet screening af din kontrakt uden beregning, så du kan få overblik over dine handlemuligheder. Du skal blot fremsende din kontrakt til sso@70151000.dk. Alt modtaget materiale behandles naturligvis fortroligt.

Stadig et godt potentiale for energiprojekter

Selvom der lige nu sker mange alvorlige ting i markedet, og der måske er sket en mindre opbremsning vedrørende landbaserede energiprojekter, så er der stadig i Danmark og resten af EU ambitiøse grønne omstillingsmål.

 

Seneste udtalelser fra Klima, - Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard skal derfor nok nærmere ses som et behov for en grovsortering af de (for) mange VE-anlæg, der er ansøgt om i landets kommuner. Dette kan være fornuftigt og have den fordel, at de bedste og mest egnede projekter færdigudvikles, og presset på netkapaciteten lempes.

Program for webinaret

 

På webinaret sætter vi fokus på dine handlemuligheder, og du kan høre mere om:

 

  • Hvorfor det er fornuftigt at få foretaget en screening af din kontrakt af en uvildig juridisk specialist
  • Hvad konkursen i praksis betyder for din aftale med Better Energy
  • Mulighederne for at genforhandle din aftale og sikre andre og måske bedre vilkår
  • Overvejelser i forhold til videreudvikling af projektet og overdragelse til tredjemand

 

Du har naturligvis også mulighed for at stille spørgsmål undervejs i webinaret.

Deltag i webinaret og bliv klogere på dine handlemuligheder

Foråret er over os, og vi ved, at du har travlt. Derfor går vi live den 18. marts 2025 kl. 12.00 og en halv time frem, så du kan nyde din frokost, mens du bliver klogere på dine handlemuligheder efter konkursen hos Better Energy.

 

Du kan se og lytte med via både computer, tablet og telefon.

 

Vil du ikke gå glip af webinaret, så tilmeld dig allerede i dag.

 

Tilmeld dig webinaret her

Dato:

18. marts 2025 kl. 12:00 - 12:30

Sted:

Online

Tilmeldingsfrist:

18. marts 2025

Del:

Få størst mulig værdi ud af dit energiprojekt

                                                  

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev