Sådan fører du din egen erstatningssag - Hjørring
Har du været ude for et uheld, eller er du kommet til skade på anden vis? Så står du måske overfor at skulle håndtere en forsikringssag - og det kan være kompliceret. Vi vil gerne lette dit arbejde og give dig mere overskud. Derfor inviterer vi dig til et gratis kursus om, hvordan du kan føre din egen erstatningssag på bedste vis.

Få svar på dine spørgsmål og gode råd til din erstatningssag
Hvordan udfylder du skadesanmeldelsen? Kan du overhovedet få erstatning? Hvilke beviser skal du have for din skade? Det er sandsynligvis nogle af de spørgsmål du sidder med, hvis du, eller en pårørende, er kommet til skade.
Det kan virke overvældende at skulle holde styr på, hvilke krav forsikringsselskabet stiller, når du i forvejen er syg eller skadet.
Derfor afholder vi dette kursus, som kan give dig både svar på dine spørgsmål og fornyet overblik. Vores specialist i personskadeerstatning vil give dig konkret råd og vejledning til, hvordan du selv kan føre din egen erstatningssag bedst muligt. Vi vil gøre alt for, at du forlader vores kursus med mere viden om, hvordan du styrer din egen forsikringssag.
Under kurset hører du mere om:
- Hvordan anmelder du din skade korrekt til alle relevante selskaber?
- Hvordan sikrer du dig beviser for skaden og skadens omfang?
- Hvordan opgør du dine erstatningskrav, og hvilken erstatning er du berettiget til?
- Hvilke frister gælder i din sag, og hvordan undgår du, at din sag forældes?
- Hvilken klageadgang har du?
- Hvordan afsluttes din sag korrekt overfor forsikringsselskaberne?
Du møder en specialist i personskadeerstatning
Kurset afholdes af erstatningsadvokat Karina Kellmer, der har mange års erfaring med personskadeerstatning. Karina står klar til at hjælpe dig, og på kurset bliver hendes store viden din styrke.
Hvem er kurset relevant for?
Kurset er for alle, der er kommet til skade - uanset hvordan. Måske du er kommet til skade i en trafikulykke, ved en fritidsaktivitet, på arbejdet eller på anden vis.
Hvor og hvornår afholdes kurset?
Kurset finder sted den 22. maj 2025 kl. 14.00 - 16.00 på vores kontor i Hjørring, Frederikshavnsvej 215, 9800 Hjørring.
Der er tilmeldingsfrist den 22. maj 2025 kl. 10.00.
Det får du ud af at deltage
Du går fra kurset med overblik og konkrete redskaber til din sag, som du er i gang med eller planlægger at føre selv.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en eftermiddag, hvor du over en kop kaffe bliver klogere på, hvordan du bedst selv kan føre din egen erstatningssag, så du kan få den erstatning, du er berettiget til.
Tilmeld dig kurset her
Din oplægsholder på kurset
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.