Kan man få eneret til et #hashtag?
Den lille ”havelåge”, som vi kender fra tastaturet på mobiltelefonen eller computeren, har fået en renæssance i den digitale verden, hvor den går under begrebet hashtag.
Et hashtag eller ’#’ bruges som en slags online overskrift til at kategorisere samtaler eller debatter under et fælles emneord eller slogan.
Hashtagget bruges primært på de sociale medier, herunder særligt på Twitter og Instragram, til deling af billeder og opslag fra hverdagen. Symbolet bruges dog også i mere seriøse sammenhænge, senest i form af #metoo-kampagnen eller til promovering af politiske statements fra politikere, nødhjælpsorganisationer og foreninger.
Et hashtag er en effektiv måde for afsenderen at gøre sit budskab synligt på og dermed komme i kontakt med folk, der deler samme holdning som afsenderen, eller som søger at indgå i en debat. Ved at anvende et hashtag foran et givent ord gør man ordet til et ”buzzword”, der bliver søgbart for andre brugere på de sociale medier, hvorved man når en større målgruppe.
Af eksempler på hashtags kan nævnes #dkpol, #business eller #rettilerstatning.
I forbindelse med hashtaggets indtog på de kommercielle medieplatforme er erhvervsdrivende begyndt at anvende egne hashtags til markedsføring af produkter. I kølvandet på virksomhedernes bestræbelser på at skabe et unikt hashtag opstår behovet for immaterialretlig beskyttelse.
Da man søger at opnå eneret til et forretningskendetegn, er varemærkeloven i den forbindelse den relevante lov. Spørgsmålet er bare, om det lille symbol selvstændigt opfylder lovens krav om varemærkeretlig særpræg?
For at et ord kan nyde varemærkeretlig beskyttelse, er det en forudsætning, at ordet har en kendetegnsfunktion, der gør forbrugeren i stand til at identificere et produkts oprindelse. Såvel den danske Patent- og Varemærkestyrelse som den europæiske varemærkemyndighed EUIPO har ved flere lejligheder fastslået, at tegnet ’#’ ikke selvstændigt opfylder betingelserne for varemærkeretlig beskyttelse.
Det er således ikke muligt at få eneret til hashtagget isoleret set, men man kan sagtens få registreret tegnet i en sammenkobling med emneordet. Eksempelvis vil man kunne få registreret ordet #HjulmandKaptain, men beskyttelsen gælder således alene ordet HjulmandKaptain og ikke selve hashtagget.
Ved en varemærkeregistrering af et aktivt hashtag-emne (eksempelvis #rettilerstatning) er det vigtigt at være opmærksom på, at man som rettighedshaver alene kan håndhæve sin beskyttelse overfor andre erhvervsdrivende, der anvender varemærket/hashtagget på en kommerciel måde.
Hvis hashtagget alene bruges til at omtale eller evaluere det pågældende produkt, er der som udgangspunkt ikke tale om en varemærkeretlig krænkelse. Som eksempel kan henvises til sagen U.2006.336S hvor Sø- og Handelsretten fandt, at det ikke var i strid med varemærkelovens regler, når virksomheden Tele2 henviste til konkurrenten TDC i et nyhedsbrev. Begrundelsen fra retten var, at registreringen af TDC som et varemærke ikke medførte en ret til at afskære andre erhvervsdrivende fra offentligt at omtale virksomheden, idet en sådan omtale ikke selvstændigt anses for erhvervsmæssig brug.
Hvis du spørgsmål til de retlige rammer for brug af hashtags, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Kontakt
Søger du sparring og juridisk rådgivning?
Hos HjulmandKaptain er vores advokater specialister i IPR. Kontakt os for at høre nærmere eller læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.