Krænker du ophavsretten, hvis du bruger AI og ChatGPT?

Hvad er AI ifølge AI selv?

Vi har spurgt den populære AI-platform ChatGPT om, hvad AI er, og til dette var svaret:

”AI står for kunstig intelligens (på engelsk: Artificial Intelligence), og refererer til en type teknologi som gør det muligt for maskiner og dataprogrammer at udføre opgaver som sædvanligt kræver menneskelig intelligens, sådan som at forstå naturligt sprog, genkende billeder, og tage beslutninger baseret på dataanalyse.”

Samtidig generer ChatGPT også følgende bemærkninger om udfordringerne med AI:

”AI-teknologi har mange anvendelsesområder, herunder i medicinsk diagnostik, autonome køretøjer, robotter, naturlig sprogbehandling, og datamaskineassisteret kreativitet. På samme tid har AI også udfordringer knyttet til persondatabeskyttelse, ansvar og etik, og det er vigtigt at udvikle teknologien på en ansvarlig og etisk måde.”

Er indhold via AI menneskeskabt?

Den helt store udfordring, når vi tager problemstillingen med AI og immaterialretlig beskyttelse op, er:

Frembringelser, der er skabt af mennesker, nyder en immaterialretlig beskyttelse, men vil frembringelser skabt ved brug af AI-teknologier så kunne nyde en tilsvarende beskyttelse? Eller sagt på en anden måde: Er AI-frembringelser (også) menneskeskabte?

Hvem ejer dine AI-frembringelser?

Ophavsretten beskytter originale kreative værker såsom musik, kunst og litterære værker, der er menneskeskabte.

Udfordringen ved AI-frembringelser er, hvem der er ansvarlig for frembringelsen.

Skaber du noget gennem brug af AI-teknologi, vil du så være ejer af det skabte og dermed nyde godt af de rettigheder, der eventuelt kan være efter blandt andet ophavsretsloven? Eller er det måske endda skaberne af teknologien, der ejer det producerede?

Det kan her være svært at fastslå, hvem ophavspersonen er, og således hvem der nyder godt af den ophavsretlige beskyttelse.

Det klare udgangspunkt efter dansk ret er, at kreative værker frembragt med AI-teknologier ikke kan opnå ophavsretlig beskyttelse, alene fordi værkerne ikke er skabt af mennesker.

Risikoen er, at den, der ved hjælp af AI har skabt et værk, ikke kan offentliggøre værket og have en beskyttelse mod, at værket kopieres og beskyttes af andre. Dog er der flere grænseområder.

Den menneskelige indsats er afgørende

Jo mere menneskeskabt et værk er, des mere vil der kunne argumenteres for, at værket er omfattet af den ophavsretlige beskyttelse. Den menneskelige indsats er derfor afgørende. Har AI alene været anvendt som værktøj, og er værket skabt ud fra ophavsmandens selvstændigt skabende indsats, så vil værket fortsat være beskyttet.

Vurderingen afhænger af mængden af specifikationer, instruktioner mm. til AI-teknologien. Modificerer du f.eks. et værk skabt af AI, vil modifikationen i enkelte tilfælde kunne være beskyttet efter ophavsretten, hvis ændringerne i sig selv er originale.

Manglende lovgivning = manglende beskyttelse?

Spørgsmålet om AI-frembringelser i relation til ophavsretten er fortsat ikke afgjort efter dansk ret eller retspraksis. Der er stadig ikke nogen lovgivning, der adresserer det direkte. Derfor skal du være opmærksom på, at værker skabt ved brug af AI-teknologi kan risikere ikke at nyde beskyttelse.

Spørgsmålet om, hvem der nyder godt af rettighederne for frembringelser skabt ved brug af kunstig intelligens, er én ting. En anden ting er, hvad der sker, når AI-teknologi begår en fejl, krænker andres rettigheder eller forårsager skade. Hvem har så ansvaret?

Krænker du andres rettigheder uden at vide det?

Værker skabt ved brug af AI kan risikere at være skabt på baggrund af beskyttede værker, designrettigheder, varemærker eller lignende.

Det kan være tilsigtet, hvis f.eks. du beder en AI-teknologi om at genskabe et konkret maleri, eller det kan være utilsigtet i de tilfælde, hvor du ikke nødvendigvis ved, at det AI-genererede resultat er skabt på baggrund af genstande, der er omfattet af anden immaterialretlig beskyttelse.

Her tales om den såkaldte ’black box’: Brugeren af AI-teknologien kommer med et input, AI-teknologien behandler inputtet i den såkaldte ’black box’ og kommer så med et output. Det er svært at se og vide, hvad der sker i mellemrummet mellem input og output, og derfor kan du også risikere at krænke andres rettigheder uden at vide det.

Dette skyldes, at AI-teknologierne er trænet på baggrund af ophavsretligt beskyttet materiale, hvorfor AI-genererede resultater også kan krænke andres immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, varemærker, designs og patenter.

Spørgsmålet er i den forbindelse, om den, der krænker, vil være den person, der anvender AI-teknologien? Det spørgsmål er endnu uafklaret i dansk ret.

Sådan benytter du AI uden at krænke immaterielle rettigheder

Som bruger af AI-teknologi skal du være opmærksom på, at du har ansvaret for, at resultatet ikke krænker andres rettigheder.

Om tjenesten har ansvaret, er usikkert, idet du som bruger har ansvaret for den kommercielle brug af det generede værk. AI-tjenesten kan således ikke selvstændigt få ansvaret, hvis du benytter AI-genererede værker ulovligt.

Du skal derfor foretage nøje research og være kildekritisk, når du benytter AI-frembringelser kommercielt. I værste tilfælde kan du risikere at blive mødt med krav om erstatning, vederlag og godtgørelse.

Mener chatGPT selv, at platformen krænker andres immaterielle rettigheder?

Spørger vi slutteligt ChatGPT selv, om platformen krænker andres immaterielle rettigheder, er svaret:

”ChatGPT er en AI-baseret sprogmodel, der er trænet på en stor mængde tekst fra internettet. Som sådan er dens funktion at generere tekst baseret på de input, den modtager. ChatGPT kan ikke selv krænke andres rettigheder, da den ikke er i stand til at handle eller træffe beslutninger på egen hånd.

Det er dog vigtigt at bemærke, at det er muligt for de personer eller organisationer, der anvender ChatGPT eller dens output, at krænke andres rettigheder, hvis de f.eks. bruger materiale, der er beskyttet af ophavsret, uden at have rettighedshaverens tilladelse. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på og respektere immaterielle rettigheder, når man bruger ChatGPT eller andre AI-baserede værktøjer til at generere tekst eller andre former for indhold.

Det er vigtigt at påpege, at anvendelsen af ChatGPT og andre AI-baserede teknologier stadig er en relativt ny udvikling, og at lovgivningen på området endnu ikke er fuldt udviklet. Derfor kan der opstå usikkerhed omkring, hvilke rettigheder der gælder i forbindelse med brug af disse teknologier."

Lad HjulmandKaptains specialister i immaterialret hjælpe dig 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan beskytte dine immaterielle rettigheder i forbindelse med brug af chatGPT eller andre AI-baserede teknologier, står vores specialister i immaterialret klar til at hjælpe dig.