Ændringer på vej i planloven

Hvad er planloven?

Planloven er den lov, der regulerer arealanvendelsen og har derfor betydning for hver eneste danskers hverdag. Loven er det vigtigste værktøj for kommunerne, når de skal tage stilling til ansøgninger om byggetilladelser, nedrivning, større bygningsmæssige ændringer, sikring mod oversvømmelser m. v.

 

Generelt om ændringerne i planloven

Den nye aftale omfatter særligt følgende emner:

• Klima, grøn omstilling og natur
• Byudvikling m.v.
• Nye udviklingsmuligheder ved kysterne og for turisme
• Mobildækning i hele landet
• Administrative lettelser
• Klagesystemet

Særligt om de enkelte ændringer:

 

Klima, grøn omstilling og natur
Efter aftalen skal klimahensyn i højere grad indgå i administrationen af planloven. Det drejer sig især om:

At klimahensyn skal indgå i planlovens formålsbestemmelse.

 

Mulighed for at stille krav om afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområde til sikring mod oversvømmelse eller erosion.

 

Mulighed for at grundejere kan indgå frivillige udbygningsaftaler uden for lokalplanområdet, så der bliver bedre muligheder for at bebygge områder, der ellers ikke kan bebygges på grund af risiko for oversvømmelse.

 

Ny bekendtgørelse om planlægning for solcelleanlæg, herunder mulighed for at etablere solcelleanlæg i kystnærhedszonen og lavbundsarealer.

 

Klare rammer for planlægning af VE-anlæg. Det angives, at der skal ske ”fokusering af det statslige hensyn med kommunernes planlægning, herunder at der sikres klare rammer for Stiftsøvrighedens indsigelsesret.”.

 

Parkering
Mulighed for at kommunerne kan reservere parkeringspladser til el- og delebiler.

Mulighed for at bestemme, at der i en lokalplan ikke skal etableres parkeringspladser, dog skal der etableres pladser til handicapparkering.

 

Mulighed for at stille krav om opstilling af ladestanderinfrastruktur.

 

Bynatur
Mulighed for at kommunerne kan stille krav om etablering af bynatur og vækstbetingelser for beplantning. Dette kan ske i lokalplaner, hvor der kan sættes regler for beplantning, minimumsbegrønnningsprocent og byhaver. Byhaver kan også tillades på arealer, der er midlertidigt ubenyttede, idet det udtrykkeligt anføres, at anvendelsen af sådanne arealer til byhaver ikke giver muligheder for erhvervelse ved hævd.

 

Byudvikling, Varieret boligudbud
Det angives, at det er kommunernes ansvar at planlægge for en blandet boligsammensætning med mulighed for social sammenhængskraft, og at borgere, der har deres virke i store byer, kan finde en bolig, der svarer til deres indtægtsforhold.

 

Mulighed for at planlægge ungdomsboliger til unge under uddannelse.

 

Muligheden for midlertidig anvendelse af arealer under omdannelse udvides, så den hidtidige tidsbegrænsning lempes til generelt 10 år med mulighed for forlængelse i op til fem år ad gangen.

 

Levende byer
Krav om at kommunerne foretager strategisk planlægning af bymidter og landsbyer.

 

Sikring af kulturmiljøer således at et ekspertudvalg fra kulturministeren i samarbejde med kommunerne skal udpege kulturmiljøer af national interesse.

 

Mulighed for sikring af erhvervshavne til sikring af tilstrækkelig havnekapacitet.

 

Mulighed for at regulere beliggenheden af religiøse miljøer. Eventuelt forbud skal gælde alle religiøse miljøer og skal begrundes med planmæssige hensyn, herunder støj, trafikbelastning.

 

Udviklingsmuligheder for kyster og turisme
Der gennemføres en ny ansøgningsrunde med mulighed for omplacering af sommerhusområder, så kommunerne kan søge inden for en ramme på 3.300 sommerhusgrunde mod at tilbageføre 3.050 sommerhusgrunde til landzone.

 

Der skabes bedre muligheder for glamping i landzone i tilknytning til eksisterende virksomheder.

Forsøgstilladelse til omdannelse af overflødiggjorte bygninger til turistformål.

 

Mulighed for sammenhængende planlægning af land- og vandarealer ved havne, så kommunerne kan planlægge omdannelse af søterritoriet.

 

Udviklingsplaner for små øer.

 

Forbedrede mulighed for opstilling af mobilmaster således at der kan gives tilladelse til placeringer uden tilknytning til aktuelle beboelser.

 

Vurdering af ændringerne

VE- anlæggene:

Behovet for udfasning af fossil energi stiller krav om effektiv planlægning for vindmølle- og solcelleparker. Navnlig etablering af vindmøller på land har været vanskeliggjort som følge af lokal modstand. Vurderet ud fra udtalelser i pressen er det regeringens hensigt at imødegå dette ved at forbedre kompensationen til naboer.

 

De hidtidige ordninger om kompensation og lokalt medejerskab har været utilstrækkelige til at sikre, at befolkningen i de områder, hvor de nye anlæg opstilles, har været positive. Hvis den lokale modstand søger overvundet ved at begrænse klagemulighederne, må det forventes, at modstanden skærpes.

 

Andre og bedre muligheder er tilbud om øget lokalt medejerskab og totalekspropriation af de ejendomme, der ligger tættest på de nye anlæg. Der er ofte tale om ejendomme uden stor handelsværdi, i hvert fald sammenlignet med værdien af de anlæg, der opstilles.

 

De nye anlæg vil ofte nødvendiggøre nye distributionsledninger, hvilket erfaringsmæssigt også møder modstand. Det er ikke omtalt i aftaleteksten, hvorledes dette problem skal løses, mest nærliggende er vel at medtage kompensation for distributionsledningerne i kompensationen for VE-anlæggene.

 

Referencen til Stiftsøvrighedens indsigelsesret er lidt uklar. Det har tidligere været foreslået, at retten skulle fjernes, hvilket der dog ikke var flertal for. Aftaleteksten må forstås således, at indsigelsesretten består, men udtrykket ”klare rammer” antyder, at retten skal begrænses.

 

Byudvikling - levende byer:

Behovet for flere boliger i byerne gør det muligt at sikre livskvaliteten, hvilket blandt andet kan ske gennem byhaver eller andre former for bynatur.

 

Muligheden for midlertidig anvendelse af arealer til omdannelse bliver nu i princippet uden tidsbegrænsning, hvis kommunen vil dispensere. Da muligheden for hævd er udelukket, vil kommunen kunne dispensere uden derved at afskære sig fra anden anvendelse.

 

Det er ikke angivet, hvordan der skal sikres social sammenhængskraft i byerne, eller hvordan det skal sikres, at de, der arbejder i byen, har mulighed for at finde en bolig i passende afstand til en husleje, de kan betale.

Muligheden for at begrænse indretning af religiøse miljøer gælder efter aftaleteksten alene, hvor støj/trafikbelastning gør det nødvendigt og må forventes anvendt med forsigtighed for ikke at komme i konflikt med religionsfriheden.

 

Kyster og turisme:

Der lægges op til en beskeden udvidelse af antallet af udlagte sommerhusgrunde men betinget af, at der sker tilbageførsel af allerede udlagte sommerhusområder, hvor nogle har været udlagt gennem mange år.

 

Muligheden for anvendelse af overflødiggjorte bygninger til turistformål er angivet som en ”forsøgstilladelse”, hvilket antyder, at dette kun kan forventes i få tilfælde.

 

Hvad sker der nu?

Det fremgår af aftalen, at der fremsættes lovforslag i folketingssamlingen 2022-2023.

 

Heraf vil de mere detaljerede ændringer fremgå.

 

Lovforslag, der ikke er færdigbehandlede bortfalder, når der udskrives folketingsvalg, og det er derfor noget usikkert, hvornår ændringerne kan træde i kraft.

 

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning vedrørende planloven, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.