Ændringer til ophavsretsloven: Sig fra, hvis dit værk ikke skal anvendes til kunstig intelligens

Helt overordnet set har implementeringen bevirket en ændring i forhold til:

• Tekst og datamining, herunder brug af ophavsretligt materiale ved bl.a. kunstig intelligens
• Muligheden for at benytte ophavsretligt beskyttet materiale i undervisnings- og kulturarvssammenhæng
• Nye regler om overdragelse af rettigheder

Hvad er tekst og datamining? 

”Tekst- og datamining” er enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer. Sådan fremgår det af den nye bestemmelse i ophavsretslovens § 11 b.

Et eksempel på datamining er, når kunstig intelligens eksempelvis skal oplæres i, hvordan en bil ser ud. Denne oplæring er vigtig, hvis den kunstige intelligens senere skal være i stand til at producere billeder eller beskrivelser af biler. Her vil man – stærkt forsimplet - skulle præsentere den kunstige intelligens for en række billeder af biler, der f.eks. kan findes på internettet.

Denne proces vil være et eksempel på en datamining, idet man får den kunstige intelligens til at udvinde indsigt og viden fra store mængder data på baggrund af ophavsretligt beskyttet materiale.

Lovligt eller ulovligt at foretage datamining?

Indtil ændringslovens ikrafttræden har brugen af ophavsretligt beskyttet materiale til tekst og datamining været reguleret af de almindelige bestemmelser om enerettigheder i ophavsretslovens § 2 og databasereglen i ophavsretslovens § 71.

Dette har givet anledning til diskussioner om, hvorvidt det har været lovligt eller ulovligt at foretage datamining i konkrete situationer jf. § 2 og § 71.

Med de nye regler er det nu afklaret, at det som altovervejende udgangspunkt er lovligt at foretage tekst- og datamining, medmindre rettighedshaveren udtrykkeligt har frabedt sig datamining.

Tidligere blev tekst og datamining vurderet i medfør af §§ 2 og 71 i ophavsretsloven
Nu er tekst og datamining lovligt jf. §§ 11b, medmindre rettighedshaveren frabeder sig det

De nye regler indebærer således, at blandt andet AI tjenester nu kan foretage datamining af indhold, så længe det er gjort lovligt tilgængeligt online og kan tilgås på lovlig vis, samt at rettighedshaveren ikke har frabedt sig anvendelsen af værket til tekst og datamining på passende vis.

Hvordan skal rettighedshavere sige sig fri for tekst og datamining?

Spørgsmålet er, hvorledes du som rettighedshaver skal frabede dig brug af dit værk til tekst og datamining.

Forarbejderne til bestemmelsen nævner, at du som rettighedshaver kan forbeholde dig rettighederne, hvis du på en maskinlæsbar måde angiver dette. Det vil sige i metadata, i vilkår eller i betingelser for brug af en hjemmeside eller en tjeneste. Dette vil være tilstrækkeligt efter forarbejderne. Du skal derfor overveje, om du som virksomhedsejer skal indsætte et sådant forbehold, hvis ikke du ønsker, at dine beskyttede værker anvendes til tekst og datamining.

Kun input, ikke output

De nye lovændringer gælder kun ved selve indsamlingen af materiale.

Der tages ikke stilling til i lovændringerne, om det indsamlede materiale efterfølgende må anvendes lovligt som et output.

Her gælder de almindelige ophavsretlige regler stadig. Læs mere om, hvorvidt et værk fremskaffet via AI kan ophavsretligt beskyttes

Rettighedshavere får bedre beskyttelse ved overdragelse af rettigheder

Rettighedshavere får med lovændringen nu en forstærket retsstilling over for dem, de overdrager deres rettigheder til.

Passende aflønning
Blandt andet er der en bestemmelse i den nye lovs § 55 om, at der skal ske passende og forholdsmæssig aflønning af ophavsmænd og udøvende kunstnere. En passende aflønning vil være en aflønning tilsvarende til markedsnormen.

Årlig opdatering af oplysninger
Med lovændringerne tildeles en ophavsmand nu også mulighed for én gang årligt at modtage opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen af værket fra erhververne. Det fremgår af lovens § 55 a, det skal gøre udnyttelsen mere gennemsigtig.

Løbende aftalejustering
Mulighed for løbende aftalejustering tilføjes også. Viser det sig, at en ophavsmand modtager et vederlag, der er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de indtægter, erhvervelsen har skabt, har ophavsmanden efter den nye lovs § 55 b mulighed for efterfølgende aftalejustering.

På den måde bindes ophavsmanden ikke i samme grad som tidligere af en indgået aftale og er således bedre beskyttet nu.

Treårig udnyttelsesfrist ændres til ”inden rimelig tid”
En vigtig frist ændres også. Indtil nu har der for erhververe af en rettighed været en treårig udnyttelsesfrist. Det vil sige, at hvis rettighederne ikke var blevet udnyttet inden for fristen, måtte overdrageren tage sine rettigheder tilbage. Fristen ændres nu, så rettighederne kan tages tilbage, hvis udnyttelsen ikke er sket ”inden rimelig tid”, hvilket vil være en konkret vurdering.

Lad HjulmandKaptains specialister i immaterialret hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med de nye lovændringer, og hvad de har af betydning for dig og din virksomhed, så er du altid velkommen til at kontakte vores specialister i immaterialret.