Afklaring af ret til aktindsigt kan hjælpe lodsejere i kommende sager om forsyningsledninger
HjulmandKaptain repræsenterer en række lodsejere i sager, hvor der planlægges nedlægning af elkabler på landjorden i forbindelse med transport af strøm fra havvindmølleparkerne. Sagerne kan ende som ekspropriationssager, hvis parterne ikke kan opnå en frivillig aftale.
Med henblik på at kommunikere blandt samtlige berørte lodsejere, anmodede HjulmandKaptain – på vegne af en berørt lodsejer – om aktindsigt i bl.a. e-mailadresser og telefonnumre tilhørende de berørte lodsejere.
Energinet afslog at udlevere disse kontaktoplysninger, men Energistyrelsen har nu pålagt Energinet at udlevere oplysningerne.
I Danmark har vi detaljerede regler om aktindsigt, som sikrer, at borgerne kan få adgang til dokumenter og oplysninger, som findes hos det offentlige. Dette skal sikre, at vores fælles offentlige forvaltning, som er skattefinansieret, er åben og gennemsigtig. Det er en del af demokratiet, at borgerne kan følge med i det offentlige. Det gælder i særdeleshed, hvis man som borger har en sag verserende mod en myndighed, hvilket er tilfældet i denne aktuelle sag, hvor en række lodsejere vil i kontakt med andre borgere, der også har en tilsvarende sag mod samme myndighed.
Retten til at få udleveret materiale er derfor ikke bare en ret, som medierne og pressen har, men også alle andre borgere. Derfor siger offentlighedsloven, at alle og enhver kan få aktindsigt. Herunder gælder selvfølgelig en række begrænsninger. Det kan være af hensyn til personlige oplysninger, f.eks. sygdom, lægeerklæringer m.v., som alle ikke bør kunne få udleveret. Man kan f.eks. heller ikke få aktindsigt i andre borgeres skattesager.
Man kan som udgangspunkt heller ikke få adgang til såkaldt ”internt materiale” hos det offentlige. Hvis en medarbejder skriver en mail til en kollega, så har offentligheden ikke adgang til det. Heller ikke hvis en medarbejder skriver et udkast til en afgørelse, som aldrig bliver til den endelige afgørelse, f.eks. hvis udkastet forbliver et udkast. Men her er det et vigtigt princip, at hvis det interne materiale sendes ud af huset, så er det ikke internt længere. Internt materiale skal forblive internt, hvis det skal undtages efter denne undtagelsesbestemmelse.
Dette var netop et hovedspørgsmål i den aktuelle sag mod Energinet. Energinet havde henvist til, at e-mailadresserne og telefonnumrene på de lodsejere, som ønskedes udleveret, kun befandt sig i internt materiale. Det kunne dokumenteres, at materialet var udvekslet i et samarbejde mellem det rådgivende landinspektørfirma LE34 og Energinet. Energistyrelsen kunne derfor i deres afgørelse give medhold i, at der ikke længere var tale om internt materiale.
Energinet havde også skrevet, at de ikke ville udlevere navne og adresse på lodsejerne, fordi der var tale om private oplysninger. Men på det punkt blev de også underkendt af Energistyrelsen. Navne og adresser har karakter af almindelige oplysninger, som ikke er omfattet af særlig fortrolighed. Det er oplysninger, som i forvejen er forholdsvis nemme at finde, f.eks. via telefonoversigter (i gamle dage telefonbogen m.v.) Oplysninger af denne karakter vil først være fortrolige, hvis der er tale om beskyttede adresser el.lign.
Det er derfor nu muligt at fortsætte arbejdet med at hjælpe de lodsejere, som repræsenteres, og måske i virkeligheden hjælpe andre lodsejere i fremtidige sager.
Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, eller står du med en lignende problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte os.
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.