Ansvar for rådgiver men ikke for entreprenør i forbindelse med anvendelse af MGO-plader.

De vigtigste konklusioner fra afgørelsen, som er en voldgiftsafgørelse, er som følger:

• Det afvises, at der foreligger en udviklingsskade, idet voldgiftsretten finder, at de egenskaber, der gjorde pladerne uanvendelige, kunne være konstateret i 2010.
• Det afvises, at der foreligger et produktansvar, idet pladerne er indbygget på en sådan måde, at skaden alene har ramt produktet selv, såkaldt selvbeskadigelse.
• Entreprenøren frifindes dels, fordi han loyalt har viderebragt alle kendte oplysninger om produktet til rådgiver, og dels fordi han ikke anses som mellemhandler (producenten var ikke inddraget i sagen).
• Rådgiver holdes ansvarlig for ikke at have informeret bygherre om usikkerheden ved at anvende pladerne,
  særligt under henvisning til pligterne i den såkaldte kvalitetssikringsbekendtgørelse (den relevante i forhold til sagen var BEK nr. 169 á 15. marts 2004).

Afgørelsen er en voldgiftsafgørelse, som ikke kan indbringes for højere instans og afsagt af fem dommere.

Afgørelsen afklarer en række spørgsmål, men ikke alle. Herunder følgende:

• Ville afgørelsen vedrørende udviklingsskader have været den samme, hvis der forinden rådgiver godkendte pladerne havde været offentlige tilkendegivelser om, at pladerne kunne anvendes?
• Hvordan var rådgivers ansvar blevet bedømt, hvis byggeriet ikke havde været omfattet af kvalitets-sikringsbekendtgørelsen?
• I hvilket omfang kan entreprenøren i mangel af specifikationer anvende MGO-plader, hvis der blot er foreskrevet eksempelvis "fibercementplader"?
• Spørgsmålet om forsikringsdækning på produktansvarsforsikring, byggeskadeforsikring og ejerskifteforsikring.

Der må forventes et betydeligt antal afgørelser i den kommende tid, hvorefter retsstillingen kan forventes fastlagt i en sådan grad, at udestående sager i vidt omfang kan forliges mellem parterne.

Kontakt Niels Vase (nva@70151000.dk) for spørgsmål.