Energiselskabet Ørsted får lov til at beholde sit navn

Sagen omhandlede energiselskabet DONG, der havde skiftet navn til ØRSTED, hvilket efterkommere af H.C. Ørsted gjorde indvendinger mod.

Sø- og Handelsretten fandt imidlertid, at navneændringen var lovlig, idet den varemærkeretlige brug af ØRSTED ikke gjorde indgreb i slægtsnavnets ideelle rettigheder.

Navneskiftet

Det danske energiselskab DONG (Dansk Olie og Naturgas) kunne tilbage i oktober 2017 oplyse, at man ønskede at rebrande selskabet, idet man havde solgt virksomhedens olie- og gasforretninger fra, hvorfor DONG mente, at tiden var moden til et navneskift.

Ved en pressemeddelelse af 2. oktober 2017 blev det således oplyst, at selskabet ville skifte navn til ØRSTED, med henvisning til den kendte danske videnskabsmand, H.C. Ørsted.

Af pressemeddelelsen fremgik:

”Det nye navn – Ørsted – henviser til den danske videnskabsmand Hans Christian Ørsted (1777-1851). Ørsted stod i spidsen for flere banebrydende videnskabelige opdagelser, bl.a. opdagelsen af elektromagnetismen i 1820, hvilket lagde kimen til nutidens måde at producere strøm på.” 

Samme dag skrev selskabet desuden et brev til en række bærere af efternavnet Ørsted, hvor man oplyste om baggrunden for navneskiftet, og hvor man inviterede Ørstedfamilien til en særlig fejring, hvor man kunne blive klogere på H.C. Ørsteds opdagelser og betydning for nutidens samfund.

Af brevet fremgik blandt andet:
"Vores valg af navn er en anerkendelse af H. C. Ørsteds vigtige bidrag til Danmark, videnskaben og verden. Vi er inspireret af hans nysgerrighed, dedikation og interesse for naturen, som førte til hans opdagelse af elektromagnetismen."

Energiselskabet havde forud for offentliggørelsen af navneændringen indgivet flere varemærkeansøgninger om beskyttelse af navnet i såvel navne- som i logotræk hos den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO. Ansøgningerne blev senere imødekommet, hvorefter såvel navn som logo blev registreret som varemærker, med gyldighed i hele EU.

Utilfredshed hos Ørstedfamilien

Kort tid efter, at navneændringen blev en realitet, rettede flere medlemmer af Ørstedfamilien henvendelse til energiselskabet, idet de gjorde gældende, at navneændringen snyltede på deres slægtsnavn.

Energiselskabet afviste imidlertid, at navneændringen udgjorde en overtrædelse af lovgivningen. Selskabet gjorde gældende, at man

1. henviste til en for længst afdød person, og
2. at slægtsnavnet Ørsted generelt set ikke nyder beskyttelse imod 3. mands varemærkeretlige brug af navnet.

Retssagen

Idet Ørstedfamilien fastholdt påstanden om, at navneændringen udgjorde en krænkelse af deres slægtsnavns ideelle rettigheder, blev der indledt en retssag hos Sø- og Handelsretten.

Et af de væsentligste temaer for retssagen var blandt andet stridspunktet om, hvorvidt Ørstednavnet kan siges at udgøre et sjældent slægtsnavn, der nyder en særlig beskyttelse imod 3. mands anvendelse af navnet som et selskabsnavn uden særlig tilladelse.

Ørstedfamilien henviste i den forbindelse til navneloven og gjorde gældende, at idet slægtsnavnet Ørsted har mindre end 2000 navnebærere i Danmark (418 personer på nuværende tidspunkt) må det anses for et sjældent efternavn, der ikke uden særlig adkomst må benyttes af andre.

Energiselskabet henviste derimod til Patent- og Varemærkestyrelsens mangeårige praksis for fastsættelse af sjældne efternavne, der fastslår, at et efternavn først kan anses for sjældent i varemærkelovens forstand, når der er færre end 30 bærere af efternavnet i landet.

Årsagen til, at det skiller ved lige præcis 30 navnebærere, er, at Patent- og Varemærkestyrelsens praksis har rødder tilbage til den tid, hvor styrelsen anvendte telefonbøger til screening af et navn. Tallet 30 svarer således til to kolonner i datidens telefonbøger.

Spørgsmålet var herefter, hvilket regelsæt der skulle afgøre, om Ørstednavnet kunne siges at udgøre et sjældent efternavn.

Rettens konklusion

Sø- og Handelsretten fastslår indledningsvist i sine præmisser, at Ørstednavnet er et sjældent slægtsnavn i medfør af navnelovens regler. Dog finder retten samtidig, at der ikke er holdepunkter for at afgøre sagen udelukkende på baggrund af navneloven, da navneloven som udgangspunkt ikke regulerer varemærkeretlige problemstillinger.

Sø- og Handelsretten fastslår derimod, at sagen må afgøres på baggrund af varemærkeloven/selskabsloven og den praksis, der knytter sig hertil – dog med inddragelse af navneloven i relevant omfang.

Eftersom Sø- og Handelsretten finder, at energiselskabet med sit navn

1. henviser til videnskabsmanden H.C. Ørsted, der for længst er afdød, og
2. ikke henviser til Ørstedfamilien generelt

kommer retten ikke til en nærmere redegørelse for den retlige vurdering af ”sjældne” efternavne.

Det følger nemlig direkte af varemærkeloven, at man gerne må henvise til en for længst afdød person i sit varemærke. En person anses for ”for længst afdød”, når der er gået omkring 70 år efter vedkommendes død.

Af eksempler på varemærker, der indeholder navnet på en for længst afdød, kan eksempelvis nævnes Tordenskjold.

Det viser dommen

Sagen om Ørstednavnet understreger, at det kan være forbundet med udfordringer at optage slægtsnavnet på en kendt person i sit varemærke.

Som udgangspunkt kan alle frit inddrage et slægtsnavn i virksomhedens varemærke, medmindre navnet udgør en krænkelse af eksisterende rettigheder.

En undtagelse er dog, hvis varemærket vil blive opfattet som en henvisning til et sjældent slægtsnavn. Ifølge fast praksis fra Patent- og Varemærkestyrelsen er et slægtsnavn sjældent, hvis der er færre end 30 bærere af navnet.

En undtagelse til reglen om sjældne efternavne er, hvis man i sit varemærke henviser til en kendt person med et sjældent efternavn, der døde for over 70 år siden. Det er en forudsætning, at der henvises til denne afdøde person og ikke til slægtsnavnet generelt.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit påtænkte virksomhedsnavn udgør en krænkelse af eksisterende rettigheder? Så kontakt HjulmandKaptain for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder for at sikre, at du ikke træder andre rettighedshavere over tæerne.