Er din virksomhed klar til at registrere medarbejdernes arbejdstid?

Nyhed
11.06.2024

Den 1. juli 2024 træder nye regler i kraft, som betyder, at du som arbejdsgiver skal indføre "et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system" til registrering af dine medarbejders daglige arbejdstid.

 

Her får du vores specialisters anbefalinger til, hvordan du bedst overholder de nye regler.

Sådan skal du registrere dine medarbejderes arbejdstid

De nye regler betyder, at du som arbejdsgiver fra den 1. juli 2024 bl.a. er forpligtet til at registrere og dokumentere dine medarbejderes arbejdstid og dermed sikre, at I overholder de nye regler for den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer.

 

Det er også et krav, at dine medarbejdere kan tilgå deres egne oplysninger i et registreringssystem.

Fire gode råd om, hvordan du registrerer medarbejdernes arbejdstid

  1. Vi anbefaler, at du som arbejdsgiver udarbejder helt klare politikker og instrukser om, hvordan man i den enkelte virksomhed sikrer overholdelse af de nye regler – det skal fremgå, hvordan, hvornår og hvor arbejdstiden skal registreres.

  2. Du skal indføre ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt registreringssystem”, som dine medarbejdere skal have adgang til.

  3. Få overblik over, om du har ansatte, der er såkaldte ”selvtilrettelæggere” – de kan nemlig undtages fra kravet om tidsregistrering, den maksimale ugentlige arbejdstid, natarbejde og pauser. Dog er det et krav, at det skal stå i den ansattes kontrakt, hvis den pågældende er selvtilrettelægger.

  4. Husk at implementere de nye registreringsregler i din virksomheds forskellige GDPR-processer og dokumenter – ofte skal du have udarbejdet risikoanalyser, lavet nye databehandleraftaler og dokumentere, at virksomheden opfylder principperne for behandling af personoplysninger. 

Lad vores specialister rådgive dig

Hos HjulmandKaptain kan vi rådgive dig om, hvordan du kommer bedst i mål med de nye regler for arbejdstidsregistrering.

 

Vi kan udarbejde de nødvendige politikker og instrukser for dig, så de er tilpasset forholdene i netop din virksomhed. Derudover kan vi hjælpe dig med at løfte GDPR-arbejdet med de nye regler, så du undgår sanktioner og bøder.

 

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende afklaring af, hvordan du er stillet.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev