Er skodesign kunst og derfor ophavsretligt beskyttet?

Nyhed

21.01.2025

Modebranchen er en dynamisk og kreativ branche, hvor kreative folk og designere konstant stræber efter at skabe nye udtryk og trends. Ofte kræver udvikling og design af tøj og sko en stor indsats, men spørgsmålet er, om tøj og sko på den baggrund kan omfattes af ophavsretslovens regler om kunstneriske frembringelser (brugskunst), og hvad der eventuelt skal til?

Ophavsretlig beskyttelse af GANNI og Birkenstock

I Danmark har Sø- og handelsretten gennem de sidste fem måneder taget stilling, om modemærket Ganni og deres sko ”Bucket Ballerina” er kunst og derfor ophavsretligt beskyttet.

Lignende problematikker har gjort sig gældende i Tyskland, hvor den ikoniske sandalproducent Birkenstock har anlagt sag med påstand om, at deres klassiske ”Arizona” sandal er ophavsretlig beskyttet.

Disse sager sætter fokus på den komplekse balance mellem at fremme kreativitet og sikre fair konkurrence i en globaliseret modeindustri. Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvornår er sko og andet tøj kunst (brugskunst) og derfor beskyttet efter ophavsretsloven?

3 nylige afgørelser fra Sø- og Handelsretten giver ikke et entydigt svar

GANNIs Buckle Ballerina har af tre omgange været med i en forbudssag i Sø- og Handelsretten, hvor GANNI mener, at andre skobrands krænker deres ballerina.

Her får du et overblik over afgørelserne, som ikke giver et entydigt svar:

9. august 2024: GANNIs Buckle Ballerina bliver anerkendt som originalt værk og kan derfor nyde ophavsretlig beskyttelse.

1. november 2024: GANNIs Buckle Ballerina får ikke medhold og nyder derfor ikke ophavsretlig beskyttelse.

14. januar 2025: GANNIs Buckle Ballerina får ikke medhold og nyder derfor ikke ophavsretlig beskyttelse.

I alle tre afgørelser fastslår retten dog, at der er et markedsføringsretligt forbud. Det vil sige, at de andre skobrands ikke må markedsføre sko, som er meget nærgående eller slaviske efterligninger af GANNIs Buckle Bellarina.

I det følgende kan du læse nærmere om sagerne og de vurderinger, der ligger til grund for rettens tre afgørelser. Til sidst i nyheden finder du også vores specialisters bemærkninger til kendelserne.

Forbudssag mellem GANNI og Steve Madden

Afgørelsen fra den 9. august 2024.

I forbudssagen mellem GANNI og skovirksomheden Steve Madden afsagde Sø- og handelsretten den 9. august 2024 kendelse vedrørende GANNIs Buckle Ballerina. GANNI havde i sagen gjort gældende, at Steve Madden ved salg og markedsføring af en lignende sko blandt andet havde krænket GANNIs ophavsret, idet skoen efter deres opfattelse nød ophavsretlig beskyttelse som brugskunst.

Sø- og handelsretten var enig med GANNI og fandt, at det var sandsynliggjort, ar GANNIs Bucket Ballerina var et originalt værk, idet designet af skoen var udtryk for og afspejlede designerens frie og kreative valg. Retten fremhævede, at kombinationen af elementer som remmene, spænderne og nitte-detaljerne gav skoen et unikt visuelt udtryk, der adskilte sig markant fra tidligere designs.

Sø- og handelsretten lagde ligeledes vægt på forklaringen fra designeren og erklæringer fra sagkyndige, som underbyggede GANNIs påstand om originalitet. Ballerinaen kunne derfor nyde ophavsretlig beskyttelse.

En lignende sag om ophavsret for GANNI, men et nyt udfald

Afgørelsen fra den 1. november 2024.

Det var forventeligt, at Sø- og handelsretten skulle komme frem til samme resultat i en ny kendelse den 1. november 2024. Sagen omhandlede også GANNIs Buckle Ballerina, hvor GANNI overfor en anden sælger af lignende sko havde gjort gældende, at der forelå en krænkelse af GANNIs ophavsret, idet GANNIs Buckle Ballerina nød ophavsretlig beskyttelse.

SØ- og handelsretten kom, trods at sagen omhandlede de samme sko, frem til, at GANNIs Buckle Ballerina ikke nød ophavsretlig beskyttelse.

I modsætning til den første afgørelse anførte Sø- og handelsretten, at designprocessen i forbindelse med frembringelsen af Buckle Ballerina skoen ikke havde været genstand for (samme) væsentlig selvstændig bevisførelse under sagen. Her havde GANNI alene henvist til bevisførelsen under den allerede afsagte kendelse.

På baggrund heraf og en helhedsvurdering sammenholdt med kriterierne for ophavsret efter EU-Domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofomel) og UfR 2020.2817 H fandt Sø- og handelsretten det ikke sandsynliggjort, at Buckle Ballerina skoen opfyldte kravet om originalitet, som er en betingelse for, at skoen kan kvalificeres som et værk af brugskunst efter ophavsretsloven.

Herefter henviste retten til, at skoen fremstår som en sammensætning af kendte designelementer, at de valg, som er foretaget i designprocessen, må anses for sædvanlige i en designproces i modeverdenen, og at der samlet set ikke er tale om en sådan nyskabelse, at skoen kan anses som en intellektuel frembringelse, der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven.

Det bemærkes dog, at i Sø- og handelsretten begge sager nedlagde forbud efter markedsføringsloven.

Forbudssag mellem GANNI og Bianco Footwear

Afgørelsen fra den 14. januar 2025.

Den 14. januar 2025 afsagde Sø- og handelsretten kendelse i en ny forbudssag vedrørende GANNI og deres Buckle Ballerina. Denne gang omhandlede sagen blandt andet, hvorvidt Bianco Footwear A/S’ sko, Biavictoria Sandal og Biavictoria Ballerina, udgjorde krænkelser af GANNIs ophavsret til Buckle Ballerina.

Med samme begrundelse som i kendelsen fra 1. november 2024 kom Sø- og handelsretten frem til, at det ikke var sandsynliggjort, at Buckle Ballerina nød ophavsretlig beskyttelse.

Sø- og handelsretten nedlagde dog forbud efter markedsføringsloven.

HjulmandKaptains bemærkninger

Ovenstående afgørelser viser, at grænsen mellem, hvornår sko og tøj anses for en kunstnerisk frembringelse (brugskunst) efter ophavsretsloven, ikke altid er klar. Selvom det gælder vurdering af den samme sko, og bevisbyrden givetvis har været forskellig i sagerne.

Alligevel må særligt de to seneste afgørelser fra 1. november 2024 og januar 2025 pege i en retning af, at der skal meget til før, at tøj og sko anses for brugskunst efter ophavsretsloven.

Der må således henvises til Højesterets præmisser i sagen om Ilse Jacobsen, hvor Højesteret konkluderede, at det ikke er tilstrækkeligt til at blive kvalificeret som et værk efter ophavsretsloven, at det pågældende tøj udover dets funktionsmæssige formål har en særegen og karakteristisk effekt ud fra en æstetisk synsvinkel, og det pågældende tøj er udviklet med afsæt i fremstillingskoncepter og processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen.

Kort sagt er det ikke nok, at det pågældende tøj har et særligt udtryk eller effekt æstetisk. Dette selvom tøjet og herved designet er innovativt og resultatet af en lang designproces. Der skal med andre ord mere til. Hvor meget der skal til, mangler vi endnu at finde ud af i dansk ret.

Det bliver derfor interessant, om Sø- og handelsrettens senere fastlægger en linje, så det bliver lettere for mode- og tøjskabere at gennemskue deres retstilling.

Lad HjulmandKaptains specialister i immaterialret hjælpe dig

Arbejder du inden for modebranchen, og vil du gerne høre mere om mulighederne for beskyttelse af designs, eller har du spørgsmål vedrørende immaterialret generelt, så er du altid velkommen til at kontakte HjulmandKaptains specialister.