Erhvervsstyrelsen indfører øget kontrolindsats overfor ulovlige udbytteordninger

Erhvervsstyrelsen har I foråret 2020 igangsat en kontrolindsats. Kontrolindsatsen skyldes, at Erhvervsstyrelsens gennemgang af årsrapporter har afsløret, at nogle selskaber udlodder udbytte i strid med selskabslovens bestemmelser.

Kontrolindsatsen omfatter de årsrapporter, som indikerer, at der er udloddet ulovlige udbytter. Formålet med kontrolindsatsen er, at det ulovligt udbetalte udbytte skal tilbagebetales til selskaberne.

Fokus for kontrolindsatsen er de selskaber, der er omfattet af selskabsloven, og som har foretaget ordinære udlodninger, uden der var tilstrækkeligt med frie reserver hertil.

Erhvervsstyrelsen undersøger i skrivende stund, om der skal igangsættes en tilsvarende kontrolindsats for ulovlige ekstraordinære udbytter.

Generelt om udlodninger

Reglerne for udlodning af udbytte er fastsat i selskabsloven. Beslutninger om udlodning af ordinært udbytte træffes på den ordinære generalforsamling.

Før der kan udloddes ordinært udbytte, kræver det, at udlodningen er forsvarlig, og at selskabet har tilstrækkeligt med frie reserver. Det fremgår af det seneste årsregnskab for selskabet, om der er frie reserver, der kan anvendes til udlodning. De frie reserver skal endvidere være til stede på udlodningstidspunktet.

Fra lovlig til ulovlig udlodning

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de ulovlige udbytter opstår på flere måder.

En ulovlig udlodning af udbytte kan skyldes, at selskabet ikke er klar over, at den pågældende reserve ikke er fri, men bundet, og derfor ikke kan benyttes til udlodning. Erhvervsstyrelsen har også erfaret, at flere selskaber ændrer årsregnskabet sent i processen for regnskabsaflæggelse og reducerer egenkapitalen, så det foreslåede udbytte går fra at være lovligt til at blive ulovligt.

Ulovligt udbytte skal tilbagebetales

Er der sket en ulovlig udlodning, skal hele beløbet som udgangspunkt tilbagebetales til selskabet, inklusiv lovpligtig rente.  Den lovpligtige rente udgøres af rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et tillæg af 2 procentpoint (på nuværende tidspunkt, 21. august 2020, er den samlede rente 10,5 % p.a.). Der stilles dokumentationskrav for tilbagebetalingen i form af en erklæring fra selskabets ledelse og en erklæring med høj sikkerhed fra en godkendt revisor.

Såfremt det ulovlige udbytte ikke tilbagebetales straks, anses udbyttet som et ulovligt kapitalejerlån. Det er derfor væsentligt, at tilbagebetalingen sker, så snart det ulovlige forhold er konstateret.

Viser det sig, at det udbetalte beløb ikke kan inddrives, eller at den begunstigede kapitalejer ikke har tilbagebetalingspligt i det konkrete tilfælde, er de, der har truffet eller godkendt beslutningen, ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.