Et ubevidst forbehold fra tilbudsgiver betød, at tilbuddet var ukonditionsmæssigt

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. september 2020, Coromatic A/S mod Region Nordjylland

I kendelsen skulle klagenævnet tage stilling til, hvorvidt Coromatic A/S’ tilbud var ukonditionsmæssigt, idet Coromatic A/S alene havde angivet at have modtaget et rettelsesblad nr. 8 og ikke alle rettelsesblade 1 – 8. Spørgsmålet var herefter, hvem der måtte bære risikoen for denne uklarhed.

Tilbuddets indhold

Region Nordjylland (ordregiver) udbød som offentligt udbud en kontrakt om el-arbejder med laveste pris som tildelingskriterie.

Under processen udsendte Region Nordjylland i alt 8 rettelsesblad, som indeholdt præciseringer og ændringer mv. til udbudsmaterialet. Ordregiver havde ved tilbudsfristens udløb modtaget tre tilbud, herunder fra Coromatic A/S (klager).

Af klagers tilbudsliste fremgik følgende:

”Forbehold: Ingen

Registrering af modtagne rettelsesblade: Rettelsesblad nr. 8.”

Den vindende tilbudsgiver havde derimod anført følgende i sin tilbudsliste:

”Forbehold: Ingen

Registrering af modtagne rettelsesblade: Rettelsesblad 1 à 8.”

Selvom klager var den tilbudsgiver, der havde tilbudt den laveste pris, meddelte ordregiver, at klagers tilbud var erklæret ukonditionsmæssigt, da klager ikke havde angivet at have modtaget 8 rettelsesblade, men alene at have modtaget det seneste rettelsesblad, rettelsesblad nr. 8.

Klagen til Klagenævnet for Udbud

For klagenævnet nedlagde klager påstand om, at ordregiver var forpligtet til at give klager mulighed for at supplere eller fuldstændiggøre oplysningerne i tilbuddet om registrerede rettelsesblade, samt at ordregiver havde tilsidesat ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved at afvise deres tilbud som ukonditionsmæssigt.

Klager fik ikke medhold.

Klagenævnet bemærkede, at klager blot havde bekræftet modtagelse af rettelsesblad nr. 8. På den baggrund var det uklart, om de ændringer, der fulgte af rettelsesblad 1 – 7, var indarbejdet i tilbuddet, eller om blot rettelsesblad nr. 8 var indarbejdet.

Klagenævnet fandt også anledning til at bemærke, at tilbudsgiver som udgangspunkt selv bærer ansvaret for fejl og uklarheder i det indleverede tilbud. Da der efter klagenævnets opfattelse ikke var tale om en åbenlys fejl, var ordregiver således berettiget til at afvise tilbuddet. Af samme årsag var ordregiver således heller ikke forpligtet til at anmode klager om en præcisering.

HjulmandKaptains kommentarer

Klagenævnets bemærkning om, at det er tilbudsgiver selv, der bærer ansvaret for eventuelle fejl og mangler ved tilbuddet, er ikke overraskende og følger således tidligere praksis for klagenævnet.

Kendelsen er også en påmindelse om, at det kun er i tilbud med helt åbenlyse fejl, at ordregiver ikke kan betragte tilbuddet som ukonditionsmæssigt. Ordregiver vil i så fald kunne indhente supplerende oplysninger fra tilbudsgiver, hvis der er tale om åbenlyse fejl i tilbuddet.

Derudover er den opståede situation et fint eksempel på, at ordregiver nøje skal overveje, hvad man vil bede tilbudsgiverne oplyse i f.eks. disses tilbudslister. Jo flere oplysninger der skal afgives, jo større er risikoen for, at (formelle) fejl opstår. Ordregiver bør således kun efterspørge det nødvendige fra tilbudsgiverne.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med udbudsret, så er du altid velkommen til at kontakte os.