EWII mod ENIIG - Hvornår er varemærker forvekslelige?

Mange lovregler har klare retningslinjer for, hvad der er forbudt. Eksempelvis følger det af færdselsloven, at fremkørsel for rødt lys er forbudt. Det vil derfor ikke volde de store problemer at konstatere, hvorvidt en bilist har overtrådt denne lov, da regelsættet udelukkende bygger på objektive omstændigheder, der kan konstateres med det blotte øje.

Helt så nemt er det ikke indenfor varemærkeretten, da vurderingen af hvorvidt et varemærke forbryder sig på et andet, afhænger af en konkret, og til tider meget abstrakt, juridisk vurdering. Af samme grund er det måske også de færreste erhvervsdrivende, der ved, hvornår deres forretningskendetegn udgør en varemærkeretlig krænkelse.

Da en overtrædelse af varemærkeloven kan få store økonomiske konsekvenser, må man på ingen måde undervurdere vigtigheden af altid at være bekendt med udstrækningen af den varemærkeretlige beskyttelse.

En aktuel dom fra Sø- og Handelsretten (SH2017.A-31-16) belyser, hvor vanskelig denne vurdering til tider kan være. I denne sag skulle retten tage stilling til, hvorvidt mærkerne EWII og ENIIG kunne forveksles. Retten vurderede på baggrund af mærkernes synsmæssige-, lydlige og begrebsmæssige forskelle, at der ikke var risiko for, at forbrugerne ville kunne forveksle de to. Dette på trods af flere lighedspunkter som mærkernes længde og fælles begyndelsesbogstav samt anvendelsen af det karakteristiske ”ii”.

Dommen minder os om, at den varemærkeretlige krænkelsesvurdering er en konkret vurdering. Selvom to varemærker har mange fællestræk, er det ikke nødvendigvis givet, at der foreligger en krænkelse.

Nærmere om dommen

Dommen fra Sø- og Handelsretten om EWII mod ENIIG er interessant, da den muligvis åbner op for en udvidet fortolkning af kriteriet ”begrebsmæssig lighed”.

Man siger som udgangspunkt, at hvis to mærker hver har deres velkendte betydning, vil det kunne medføre, at mærkerne ikke vil anses for forvekslelige - også selvom mærkerne lydligt og visuelt ligner hinanden.

Eksempelvis vil ordene ROCKET og POCKET ikke kunne forveksles, da den store forskel i ordenes betydning bevirker, at forbrugeren sagtens kan skelne imellem ordene.

I sagen om EWII mod ENIIG forklarede parterne for retten, hvad motivationen for valget af de to varemærker havde været. Det blev forklaret, at EWII udtales som ”evig” og at navnet skal signalere vedvarende koncern med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed. ENIIG forklarede, at man i forbindelse med markedsføringen ønskede at give associationer til fællesskab, ”at blive enig”.

Flertallet af rettens medlemmer udtalte herefter:

"I begrebsmæssig henseende er der en klar forskel mellem ”evig” og ”enig”, og parterne har ved deres markedsføring lagt vægt på at skabe association til henholdsvis begreberne ”evig” og ”enig”".

Denne udtalelse antyder, at parternes markedsføring, kombineret med de interne overvejelser bag valget af mærkerne, havde en direkte indflydelse på den konkrete krænkelsesvurdering.

Denne betragtning kan virke overraskende, da det udslagsgivende vel ikke bør være den erhvervsdrivendes mening med mærket, men derimod hvordan omsætningskredsen isoleret set må forventes at opfatte det konkrete mærke. For at kunne lægge vægt på en begrebsmæssig adskillelse, må det være en forudsætning, at betydningen af ordet er almindelig kendt.

Et af rettens medlemmer udtalte da også:

"Det kan ikke antages, at der er en klar begrebsmæssig adskillelse mellem parternes navne og varemærker, idet forbrugeren ikke får association til begreberne ”evig” og ”enig” ud fra selve ordlyden, men alene ud fra et muligt kendskab til parternes markedsføring."

Vurderingen af, hvorvidt to varemærker er forvekslelige, er en konkret vurdering, og det er ikke til at sige, om resultatet i denne sag alene skal findes i vægten af den anførte begrebsmæssige forskel på ”evig” og ”enig”. Det er dog vigtigt at bemærke, at overvejelserne har spillet en væsentlig rolle.

Med Sø- og Handelsrettens begrundelse er der muligvis åbnet op for, at en virksomheds markedsføring kan få direkte indflydelse på beskyttelsesomfanget af sine forretningskendetegn. Dette kan give anledning til strategiske overvejelser hos de erhvervsdrivende, der dermed får mulighed for at præge omsætningskredsens forståelse af deres brands.

Det er i skrivende stund ikke offentliggjort, hvorvidt dommen vil blive anket eller ej. Om ankeinstansen er enig i Sø- og Handelsrettens betragtninger er uvist, men såfremt dommen ankes, vil vi naturligvis følge op på sagen.

Er du i tvivl om beskyttelsesomfanget af din virksomheds forretningskendetegn? Så kontakt os for en gennemgang af dine immaterielle rettigheder. Du kan også læse mere om immaterialret, og hvad vi ellers kan hjælpe med her.