Forslag til whistleblowerlov sendt i høring

Hvem er forpligtiget til at etablere en whistleblowerordning?

I overensstemmelse med direktivet pålægger lovforslaget alle juridiske enheder i den offentlige og private sektor med 50 eller flere ansatte at etablere en intern whistleblowerordning og fastsætte procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetninger.

Der er i lovforslaget, i tråd med direktivet, lagt op til, at juridiske enheder i den private sektor med 50-249 ansatte kan udarbejde en fælles whistleblowerordning, hvilket kan være særligt relevant for koncerner.

Der er i lovudkastet kun lagt op til at forpligte arbejdsgiveren til at stille en intern ordning til rådighed for medarbejdere, men dog kan der være en fordel ved frivilligt at stille den til rådighed for andre end medarbejdere f.eks. samarbejdspartnere, leverandører og øvrige med tilknytning til organisationen, som kan foretage indberetninger.

Den eksterne whistleblowerordning vil blive placeret i Datatilsynet.

Fristen for etablering af en whistleblowerordning

Whistleblowerdirektivet skal senest den 17. december være implementeret i medlemslandene, dog senest den 17. december 2023 for så vidt angår juridiske enheder i den private sektor med 50-249 arbejdstagere. Lovforslaget lægger op til, at loven træder i kraft samtidig med implementeringsfristerne. Det betyder, at juridiske enheder i den private og offentlige sektor med flere end 249 medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning, inden loven træder i kraft den 17. december 2021. Juridiske enheder i den private sektor med mellem 50-249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2023.

Hvilke overtrædelser er omfattet?

Der er i lovudkastet lagt op til en udvidelse af anvendelsesområdet. Af Direktivet er omfattet overtrædelser af visse områder af EU-retten. Med lovudkastet er der lagt op til, at dette udvides, så det er muligt at indberette alvorlige overtrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold, herunder seksuel chikane eller andre personrelaterede konflikter på arbejdspladsen f.eks. grov chikane.

Beskyttelse af whistlebloweren

Lovforslagets beskyttelsesområde stemmer overens med direktivets, hvilket ikke kun omfatter arbejdstagere som persongruppe men ligeledes medlemmer af direktionen eller bestyrelsen, frivillige, tidligere ansatte, medarbejdere hos kontrahenten, underleverandører, leverandører mv.

Af lovforslaget følger, i tråd med direktivet, et fuldstændigt forbud mod repressalier, altså negative konsekvenser i enhver form over for whistlebloweren. Eksempler herpå kan være degradering, lønnedgang, ændring af arbejdsopgaver, afskedigelse mv.

Der er i lovforslaget lagt op til at indføre en særlig bevisbyrderegel, der indebærer, at det er den udførende part, der f.eks. i en retssag har bevisbyrden for, at whistlebloweren ikke er blevet udsat for negative konsekvenser, hvis den pågældende whistleblower beviser at have foretaget en anmeldelse og have været udsat for en negativ konsekvens.

Det danske lovforslag er på nuværende tidspunkt i høring, og derfor kendes det endelige indhold af loven ikke endnu. Vi følger naturligvis lovforslaget og den nuværende hørringsproces.

Få etableret en whistleblowerordning i din organisation

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din organisation med etablering og varetagelse af en whistleblowerordning, så kontakt os endelig, så vi kan aftale et tidspunkt for et gratis og uforpligtende møde.