Har du været ude for en ulykke, som forsikringsselskabet ikke vil dække?

Nyhed
20.11.2020

Nogle gange kan det være svært at få forsikringsselskaber til at betale det, de er forpligtet til, hvis man har været ude for en personskade. Nedenfor er et eksempel på, at det nogle gange kan betale sig at stå fast og holde på sin ret, hvis uheldet har været ude.

Når forsikringsselskabet ikke vil betale erstatning

En kvinde i 30’erne kom til skade, da hun faldt og brækkede anklen.

 

Hun anmeldte skaden til sit ulykkesforsikringsselskab, som anerkendte, at der var sket en ulykke, men de mente, at hendes varige skader efter ulykken var under bagatelgrænsen, og de ville derfor ikke udbetale erstatning til hende.

 

Hun henvendte sig til HjulmandKaptain, og vi valgte at indhente en erklæring fra en speciallæge, som nøje beskrev hendes gener efter faldulykken.

 

Forsikringsselskabet nægtede dog stadig at betale erstatning, og vi bad derfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at vurdere skadelidtes gener, selvom det kostede 9.150 kr. i gebyr.

 

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at skadelidtes gener fra anklen svarede til en méngrad på 5%, hvilket var mere end forsikringsselskabets bagatelgrænse.

Forsikringsselskabet valgte herefter at betale erstatning til kvinden på baggrund af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering, ligesom selskabet refunderede udgiften til speciallægeerklæringen og gebyret til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

 

Få en gratis vurdering af din sag

Har du spørgsmål til ovenstående, eller har du en lignende sag, er du altid velkommen til vores afdeling for personskadeerstatning på +45 7015 1000. Vi tilbyder en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Del:

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev