HjulmandKaptain cementerer international tilstedeværelse inden for international voldgift
HjulmandKaptain har altid haft fokus på tvistehåndtering, men takket være to nye udnævnelser fra CIArb og ICC Danmark er vores kompetencer nu yderligere konsolideret inden for såvel danske som internationale tvister – også på den internationale scene.
Andelen af grænseoverskridende aktiviteter stiger år for år, og for dig som kunde giver HjulmandKaptains internationale kompetencer dig den nødvendige sparring – både når tvister skal forebygges, men også når de skal håndteres.
To udnævnelser på få måneder
Det er en af HjulmandKaptains erfarne advokater, ejerpartner Casper Gammelgaard, der inden for de sidste måneder har opnået to fornemme udnævnelser.
Casper er blevet valgt til den prestigefyldte rolle som næstformand i Chartered Institute of Arbitrators, European Branch. CIArb er en af verdens største non-profit organisationer, der specialiserer sig i tvistehåndtering og har over 19.000 medlemmer.
Herudover er Casper netop blevet udpeget af ICC Danmark til at deltage i ICC’s globale Kommission for Voldgift og ADR i de kommende 3 år. ICC (International Chamber of Commerce) er også kendt som det internationale handelskammer og er verdens største erhvervsorganisation. I Danmark står Dansk Industri, Danske Rederier, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv bag ICC Danmark.
Casper er dermed ekspert i håndtering af komplekse kommercielle tvister – både som partsrepræsentant og som voldgiftsdommer, hvor Casper har opnået en meget omfattende erfaring.
Lad os rådgive dig i din rets- eller voldgiftssag
HjulmandKaptains specialister har en omfattende erfaring inden for tvisteløsninger og voldgiftssager – både nationalt og internationalt.
Rets- og voldgiftssager er et kerneområde hos os med sin egen afdeling. Det betyder, at vi kan håndtere selv store og komplekse tvister med internationale aspekter.
Du er altid velkommen til at række ud til vores team, hvis vi også skal bistå dig.
Kontakt
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.