HjulmandKaptain medvirker til succesfuldt og tilfredsstillende salg af Nordjysk Værktøjssalg

Case
07.02.2024

Salget af en virksomhed kan være en kompliceret og lang proces – særligt hvis du ikke har stået i situationen før. Men det er samtidig en mulighed for en helt ny fremtid, når du griber det rigtigt an og sikrer dig den nødvendige rådgivning undervejs.

HjulmandKaptain har rådgivet tidl. direktør og grundlægger af Nordjysk Værktøjssalg, Lars Perl Kristensen, i forbindelse med salget af Nordjysk Værktøjssalg til Carl Ras.

 

Selvom processen til tider var kompliceret, har Lars Perl Kristensen været tilfreds med både forløb, rådgivning og resultat:

"Det er første gang, jeg har solgt en virksomhed – og sikkert også den sidste – og det har været en følelsesmæssig rutsjebanetur, for jeg har ingen erfaring i det. HjulmandKaptain har hjulpet hele vejen rundt, og som min advokat er de trådt til og har sikret, at jeg var tryg ved det hele. Og resultatet er blevet, som jeg ønskede det,” siger Lars Perl Kristensen.

Specialiseret rådgivning sikrede begge parter

Nogle af de situationer, hvor Lars Perl Kristensen har været særlig glad for at have en juridisk rådgiver ved sin side, har været i mødet med den juridiske kompleksitet under salgsprocessen og i udarbejdelsen af de nødvendige kontrakter og dokumenter.

 

”Der var flere udfordringer undervejs. Jeg ville for eksempel gerne beholde en lagerbygning, men det krævede faktisk en del juridisk arbejde. Der tog HjulmandKaptain teten og klarede forhandling og kontraktarbejdet, så både Carl Ras og jeg var tilfredse, og jeg kunne beholde bygningen,” forklarer Lars Perl Kristensen.

 

Et succesfuldt virksomhedssalg kræver altid grundig analyse, dokumentation og omfattende forhandling, inden salget kan afsluttes på en måde, så alle parter er tilfredse, og der er styr på eksempelvis ansvar og hæftelse.

HjulmandKaptains rådgivning i salget til Carl Ras

 

Udover rådgivning og sparring undervejs har HjulmandKaptain bistået i forbindelse med due diligence, udarbejdelse af overdragelsesaftalen af kapitalandelene, indgået en lejekontrakt vedrørende en lagerbygning samt sikret de fortsatte rettigheder til domænenavnet njvsalg.dk, så domænet kunne indgå i salget, hvilket var afgørende.

 

HjulmandKaptain har også bistået Lars Perl Kristensen med at sikre en ny rolle hos Carl Ras, herunder ansættelseskontrakten samt sørget for at handle ovennævnte ejendom ud til hans holdingselskab, som ønsket.

Styrken ved et samarbejde mellem advokat, revisor og virksomhedsmægler

Undervejs i salget har HjulmandKaptains specialister samarbejdet med Lars Perl Kristensens revisor og hans virksomhedsmægler Jeppe Schønfeld. Der har været et godt samarbejde, hvilket har styrket processen, da alle har arbejdet mod samme mål.

 

”Jeg vil 100 % anbefale andre i samme situation at få en advokat med ind over, fordi det er så kompliceret – og HjulmandKaptains rådgivning har været en stor støtte. De har styret hele det juridiske arbejde med sikker hånd, de har samarbejdet med de andre rådgivere, og samtidig har de til hver en tid forklaret processen, alle paragraffer og mit ansvar, så jeg hele tiden var informeret og havde ro i maven,” forklarer Lars Perl Kristensen.

Fakta om Nordjysk Værktøjssalg 

Skal vores advokater også hjælpe dig?

Går du med overvejelser om køb eller salg af virksomhed, så er du altid velkommen til helt uforpligtende at kontakte vores specialister og høre mere om, hvordan vi kan bistå dig i forbindelse med en overdragelse. Du kan også læse mere om HjulmandKaptains rådgivning inden for køb- og salg af virksomheder (M&A).

 

Læs mere om virksomhedsoverdragelse

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev