Højesteret: Medarbejder skulle have løn helt frem til det reelle bortvisningstidspunkt

Nyhed
24.10.2024

En kommunal ansat blev bortvist efter at have taget hårdt fat i nakken på en kollega. Kommunen stoppede herefter udbetalingen af løn med tilbagevirkende kraft fra den første tjenstlige samtale – og ikke fra det reelle bortvisningstidspunkt.

 

Men Højesteret afgjorde for nylig, at kommunen skulle betale løn for hele perioden forud for bortvisningen.

 

Læs med og se, hvordan du som arbejdsgiver bør forholde dig, før du bortviser en medarbejder med tilbagevirkende kraft.  

Forløbet op til bortvisningen

En kommunal ansat havde under en vagt taget hårdt fat i sin kollegas nakke og fastholdt grebet i ca. 30 sekunder. Da kommunen fik besked om hændelsen, fritog de straks medarbejderen fra tjeneste.

 

Medarbejderen blev efterfølgende indkaldt til en tjenstlig samtale, som fandt sted den efterfølgende dag.

 

Efter samtalen modtog medarbejderen et partshøringsbrev fra kommunen, hvor der stod, at kommunen påtænkte at bortvise medarbejderen – herefter blev medarbejderen endeligt bortvist ca. tre uger efter, at hændelsen havde fundet sted.

 

Kommunen stoppede udbetalingen af lønnen

Men kommunen valgte herefter at bortvise medarbejderen med lønmæssig virkning fra høringstidspunktet – altså fra det tidspunkt, hvor medarbejderen modtog partshøringsbrevet fra kommunen.

 

Kommunen stoppede således udbetalingen af medarbejderens løn med tilbagevirkende kraft, og dét blev det centrale i sagen for Højesteret.

 

Spørgsmålet, der blev indbragt for Højesteret

For Højesteret angik spørgsmålet alene, om medarbejderen havde krav på løn i perioden fra partshøringsbrevet til den egentlige bortvisning.

 

Højesteret bemærkede, at ansættelsesforholdet først ophørte den dag, hvor medarbejderen blev bortvist. Det betød, at kommunen skulle betale løn til medarbejderen indtil dét tidspunkt, medmindre der forelå omstændigheder, der kunne føre til et andet resultat.

 

Spørgsmålet var herefter, om forelå sådanne omstændigheder. Det mente kommunen, at der gjorde.

 

Kommunens parthøringsbrev

Kommunen havde således anført i partshøringsbrevet, at den påtænkte bortvisning ville ske med virkning fra den dato, hvor medarbejderen havde modtaget partshøringsbrevet. Men det anså Højesteret ikke som en omstændighed, der kunne føre til, at medarbejderens krav på løn bortfaldt.

 

Højesteret nåede således det resultat, at kommunen ikke kunne lade bortvisningen gælde fra den dato, hvor medarbejderen havde modtaget partshøringsbrevet, og derfor havde medarbejderen krav på løn indtil det egentlige bortvisningstidspunkt.

HjulmandKaptains vurdering af, hvordan du som arbejdsgiver bør bruge dommen

Højesterets dom fastslår, at en medarbejder skal have løn indtil den dag, hvor medarbejderen reelt bliver bortvist. Det afgørende tidspunkt er altså tidspunktet for bortvisningen, og ikke det tidspunkt hvor medarbejderen påtænkes bortvist.

 

Ifølge retspraksis er der to tilfælde, hvor en medarbejder kan miste retten til løn i perioden forud for bortvisningen:

  1. Det kan ske, når en medarbejderen har udført konkurrerende virksomhed i strid med loyalitetspligten

  2. Det kan ske, når en medarbejder har fået udbetalt løn under en urigtig forudsætning om lovligt forfald, herunder eksempelvis ved en uberettiget sygemelding

Retspraksis vedrørende bortvisning af medarbejdere med tilbagevirkende kraft er sparsom, og det er derfor vores anbefaling, at du søger juridisk rådgivning, før du bortviser en medarbejder med tilbagevirkende kraft.

Lad HjulmandKaptains specialister i ansættelsesret hjælpe dig

Har du spørgsmål til bortvisning af en medarbejder, eller har du brug for rådgivning om ansættelsesret, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev