Højesteretsdom ændrer resultatet i en af danmarkshistoriens nok største skattesager

Højesteret ændrer resultatet af Landsrettens dom, afsagt tirsdag den 16. januar 2018, og hjemviser Skattestyrelsens værdiansættelser til fornyet behandling i Skattestyrelsen, idet den metode, som Skattestyrelsen anvendte til værdiansættelse, ifølge Højesteret, ikke kan finde anvendelse på virksomheder, der skal efterleve et hvile-i-sig-selv princip.

Højesteret fastslår, i modsætning til hvad Skattestyrelsen, Landsskatteretten og Landsretten tidligere har fastslået, at DCF-metoden ikke finder anvendelse, men at POLKA-metoden, der er et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi for ledningsnettet og produktionsanlægget og den nedskrevne anskaffelsesværdi af ledningsnettet og produktionsanlægget, skal anvendes, når vand- og spildevandsselskabers ledningsnet og produktionsanlæg skal værdiansættes.

For Højesteret var der tale om en stillingtagen til en af to prøvesager, anlagt på vegne af en række vand- og spildevandsselskaber, herunder Hjørring Vandselskab A/S, hvor omdrejningspunktet for sagerne var værdiansættelse af vand- og spildevandsselskabers aktiver i forbindelse med overgang fra kommunal drift til drift i selskabsform.

Konsekvensen af Højesteretsdommen er, at alle vand- og spildevandsselskaber, der ikke har fået deres ledningsnet og produktionsanlæg værdiansat på baggrund af POLKA-metoden, har ret til genoptagelse af skatteansættelsen.

Har jeres vand- eller spildevandsselskab brug for en vurdering af jeres konkrete sag, så kontakt os endelig.

Baggrund
Selskaberne, eller kommunerne og selskaberne i forening, foretog en værdiansættelse i forbindelse med, at aktiverne blev flyttet fra kommunerne til selskaberne. Den værdiansættelse har først SKAT, så Landsskatteretten og siden Landsretten underkendt, idet Skattestyrelsen mente, at der skulle anvendes en anden metode (DCF-metoden), end den kommunerne og selskaberne havde anvendt.

For Landsretten var der udmeldt syn og skøn. Denne syns- og skønsmand tog ikke stilling til selve værdierne i selskaberne i de to prøvesager, men vurderede selve metodevalget til fastlæggelse af værdierne. Syns- og skønsmanden kom frem til, at DCF-metoden ikke kan anvendes i virksomheder, der er omfattet af et hvile-i-sig-selv princip.

Landsrettens flertal fandt, at det påhvilede skatteyderen at bevise, at de skøn, Skattestyrelsen havde gennemført på baggrund af anvendelsen af DCF-modellen, hvilede på et urigtigt grundlag og gav et åbenbart forkert resultat.

Højesteret har imidlertid underkendt anvendelsen af DCF-metoden til værdiansættelse af aktiverne i disse vand- og spildevandsselskaber, med samme begrundelse som syns-og skønsmanden, nemlig at denne metode ikke kan finde anvendelse i virksomheder, der er underlagt hvile-i-sig-selv princippet.

I stedet fastslår Højesteret, at den rigtige metode til værdiansættelsen i disse virksomheder er POLKA-metoden, som er udtryk for et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi. Højesteret udtaler direkte, at ”… (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes ledningsnettets og produktionsanlæggets værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes”.

Da Højesteret ikke havde det fornødne grundlag til at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre for vandselskabet i prøvesagen, hjemviste Højesteret sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Det må betragtes som en stor sejr for vand- og spildevandsselskaberne, idet POLKA-værdien alt andet lige vil være højere, end den værdiansættelse Skattestyrelsen har foretaget på baggrund af den nu underkendte DCF-metode.