Hvad betyder regeringens nye iværksætterudspil for dig?
Regeringen har netop offentliggjort et nyt iværksætterudspil, som skal forbedre vilkårene for dig som iværksætter og din virksomhed.
Iværksætterudspillet berører fem overordnede indsatsområder, som i den kommende tid skal forhandles med de øvrige partier, hvorefter det vil udspille sig i konkrete lovforslag.
Læs med og få vores specialisters vurdering af de mest relevante punkter i iværksætterudspillet og deres betydning for dig.
De relevante punkter fra regeringens iværksætterudspil
Regeringen ønsker at:
- Ophæve udbytteskatten på selskabers unoterede porteføljeaktier
- Forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kr. til 80.000 kr. Progressionsgrænsen vil for ægtefæller være det dobbelte, altså 160.000 kr. (2024-sats)
- Give mulighed for udskydelse af skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende ydelse
- Indføre en periode med realisationsbeskatning af nynoterede porteføljeaktier i op til fem år
- Forhøje muligheden for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra 9,5 mio. kr. til 20. mio. kr.
- Lempe beskatningen af aktionærlån
- Lovliggøre equity crowdfunding for anpartsselskaber
- Give friere rammer for investering af privatadministrerede pensioner
- Styrke virksomhedernes adgang til grøn venturefinansiering ved at tilføre et kapitalindskud på 2 mia. kr. til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
- Igangsætte initiativer, så ATP kan øge fokus yderligere på investeringer i iværksættervirksomheder i ATP’s investeringsstrategi
- Halvere kapitalkravet ved etablering af anpartsselskaber til 20.000 kr.
- Øge muligheden for frikøb af offentlige data
- Skabe mere overskuelig regulering for iværksættere
- Styrke adgangen til en basal betalingskonto (erhvervskonto)
Vores vurdering af udspillet og dets muligheder
Regeringens udspil indeholder nogle interessante forslag til, hvordan vilkårene for dig som iværksætter kan forbedres, og flere af punkterne oplever vi i dag generelt set giver udfordringer for iværksættere.
Det er vores vurdering, at regeringens udspil særligt vil gøre det lettere for iværksættere at skaffe kapital til deres virksomheder, ligesom der vil være en mindre skattemæssig byrde for iværksætterne. Den efterfølgende proces skal nu vise, hvilke forslag der udmønter sig i konkret lovgivning.
Vores specialister følger processen og forhandlingerne tæt, og vi opdaterer dig løbende, når der sker yderligere.
Lad HjulmandKaptain hjælpe dig
Du er altid velkommen til at kontakte vores specialister, hvis du har spørgsmål til regeringens iværksætterudspil, eller hvis du i øvrigt har brug for juridisk rådgivning.
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.