Kan halalslagtet kød bære det europæiske mærke ”økologisk landbrug”?

Årsag til sagens førelse ved EU-domstolene
Tvisten udspringer af, at den franske landbrugsminister i september 2012 fremsendte en anmodning om ophør af reklame for og markedsføring af hakkebøffer af mærket "Tendre France", der var "halal"-certificerede og bar mærket "økologisk landbrug".

Støttende hertil anmodede en sammenslutning og organisation ved navn "OABA INAO" om udelukkelse af at anvende mærket "økologisk landbrug" på oksekød fra dyr, der var slagtet uden forudgående bedøvelse.

Ecocert France, som er et certificeringsorgan, afslog dette. Landbrugsministeriet stævnede herefter for omgørelse af afslaget, hvortil den Franske Forvaltningsdomstol ved dom tilkendegav, at EU-lovgivningen udtømmende fastlægger reglerne for økologisk landbrugsproduktion af kvæg, og at medlemsstaterne ikke har kompetence til at udstede nationale bestemmelser, der supplerer denne lovgivning. Endvidere at Ecocert France afslag ikke skulle omgøres.

Sammenslutningen OABA INAO iværksatte herefter appel til prøvelse af denne dom, idet OABA INAO fastholdt, at produkter, der er "halal"-certificerede, ikke, ifølge EU-lovgivningen, opfylder betingelserne for at kunne bære betegnelsen "økologisk landbrug".

Årsagen til at EU-domstolen har tager stilling til spørgsmålet er, at Appeldomstolen har anmodet EU-domstolen om ved en præjudiciel forelæggelse, at spørgsmålet afklares til brug for afgørelse i sagen.

Det specifikke spørgsmål, EU-domstolen er anmodet om at tage stilling til, er følgende:

Skal de gældende EU-retlige forskrifter fortolkes således, at de tillader eller forbyder, at det europæiske mærke "økologisk landbrug" udstedes til produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning nr. 1099/2009.

Dette angår særligt forskrifterne i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 13 om hensynet til dyrevelfærd i EU’s politikker, Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter samt Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

Kort om "præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen"
I det tilfælde en part i en retssag for en national domstol påberåber sig EU-lovgivningen til støtte for sin påstand, er det muligt for den nationale domstol at bestemme, at EU-domstolen skal anmodes om et fortolkningsbidrag til den aktuelle EU-retlige problemstilling, der ligger til grund for påstanden. En sådan anmodning kaldes en præjudiciel forelæggelse. Forelæggelsen sker ved konkrete spørgsmål til EU-domstolen. Beslutningen om forelæggelse tilkommer alene den nationale domstol. Det har den betydning, at også i tilfælde, hvor sagens parter er enige om, at der skal ske forelægge, kan den nationale domstol beslutte, at forelæggelsen ikke skal ske eller omvendt.

Forinden EU-domstolens afgørelse bliver der af en af de til EU-domstolen tilknyttede Generaladvokater udarbejdet et såkaldt "forslag til afgørelse", som fremsættes offentligt. Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-domstolen, men er derimod at betragte som første input til fortolkning. EU-domstolen vil bruge forslaget som et supplement i dennes behandling og afgørelse. Forslaget er således en indikation af den EU-retlige stillingtagen til spørgsmålet.

Tvistens kerne
Problemet opstår i denne sag, da de relevante EU-retlige regler, som finder anvendelse, har til formål at sikre overholdelse af høje dyrevelfærdsstandarder i hele dyrets levetid. Det indebærer også i medfør af artikel 14 og 15 i EF nr. 834/2007, at enhver form for lidelse, herunder i forbindelse med slagtning, skal holdes på et minimum. Den formulering fastlægger dog ikke præcist de nærmere bestemmelser for, hvordan dyrenes lidelser begrænses mest muligt på aflivningstidspunktet.

Det medfører, at sagen alene vedrører fortolkning af de tekniske standarder, der skal overholdes i forbindelse med slagterileddet for udstedelse af certificeringen "økologisk landbrug".

Herudover bemærkes det, at der ikke foreligger bestemmelser med henvisninger mellem de forskrifter, der regulerer henholdsvis a) økologisk produktion og b) slagtning af dyr. Der kan derfor anlægges to fortolkninger, som parterne i sagen hver især har gjort gældende iht. hertil regelgrundlag.

Den første fortolkning går ud på, at de relevante bestemmelser ikke er til hindre for, at der udstedes en "økologisk landbrug"-certificering til produkter, som er fremstillet af dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse. Uagtet der stilles krav om høje dyrevelfærdsstandarder, er forordningernes ordlyd ikke til hindre for, at reglen om forudgående bedøvelse fraviges på det særlige område for rituel slagtning, som overholder forskrifterne hertil i forordning nr. 1099/2009.

Den anden består i en systematisk læsning af de gældende regler. Dette med afgørende vægt på formålet om beskyttelse af dyrenes velfærd og mindskelsen af dyrenes lidelse. Det gøres her gældende, at beskyttelsen af dyrenes velfærd udgør et formål af almen interesse, hvilken betydning fremgår af artikel 13 i TEUF.

Generaladvokatens forslag til afgørelse
Af Generaladvokatens forslag til afgørelse fremgår, at det er dennes vurdering, at det præjudicielle spørgsmål bør besvares således, at hverken Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter samt Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet sammenholdt med artikel 13 i TEUF skal fortolkes sådan, at der forbydes udstedelse af certificering til det Europæiske mærke "Økologisk Landbrug" ved rituel slagtning uden forudgående bedøvelse, når der fortsat er overholdelse af de betingelser, som i øvrigt er fastsat i EF nr. 1099/2009.

Halalslagtet kød kan efter denne fortolkning dermed godt bære mærket "økologisk landbrug". Dette er dog endnu ikke et bindende svar fra EU-domstolen.

Til støtte herfor tilføjer Generaladvokaten: "Det er imidlertid min opfattelse, at lovgiver med vedtagelsen af den pågældende lovgivning, navnlig EF nr. 1099/2009, som regulerer dyrevelfærdsstandarderne på aflivningstidspunktet, har tilsigtet at foretage en afvejning mellem religionsfriheden og dyrenes velfærd. Ikke alene ser denne forordning ikke bort fra dyrevelfærden, men den tillader i øvrigt kun undtagelsesvis brugen af rituel slagtning og på betingelser, som er nøje fastsat i forordningens artikel 4, stk. 4."

Afgørende har herefter været, at en nationaldomstol ikke kan indføre betingelser for "økologisk landbrug"-certificering, der ikke fremgår af den gældende relevante EU-lovgivning.

Endeligt skal det, som tidligere skrevet, understreges, at der kun er tale om et forslag til afgørelse fra Generaladvokaten og dermed ikke et bindende svar fra EU-domstolen. Forventeligt vil EU-domstolen i løbet af indeværende år træffe afgørelse i sagen. HjulmandKaptain Landbrug følger sagen tæt.

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.