Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 vedtaget

Klimaaftalen af 2020 medfører en række muligheder og ændringer for dansk industri og infrastruktur. Vi følger udviklingen tæt, da vores rådgivning selvsagt vil være påvirket af den annoncerede aftale, herunder ift. de konkrete lovændringer og pakker, som forventes yderligere forhandlet af partierne i efteråret.

Hos HjulmandKaptain er vi et full-service advokatkontor, som rådgiver inden for alle specialområder, herunder de områder som berøres af aftalen. Vi har bl.a. eksperter som rådgiver indenfor områderne energi (både on- og offshore), forsyning, transport, offentlig ret mv. Vi har særligt i vores afdeling for entrepriseret fulgt forslaget om opførelsen af ”energi-øer” med spænding, da en stor del af vores rådgivning relaterer sig til udvikling, opførelse og drift af offshore havvindmølleparker samt øvrige anlæg med tilknytning til energisektoren.

Vi kigger i dette nyhedsbrev nærmere på nogle af de enkelte hovedelementer i aftalen, der indeholder prioriterede midler på i alt 22,5 mia. kr. frem mod 2030.

Energi-øer

Som en del af aftalen bliver Danmark det første land i verden til at etablere to såkaldte ”energi-øer”.

Energi-øerne får en samlet kapacitet på 5 GW – én i Nordsøen på 3 GW og én ved Bornholm på 2 GW.

Øen i Nordsøen skal desuden have mulighed for yderligere kapacitet, hvormed den totale kapacitet på øen over tid kan stige til op mod 10 GW. Planen er, at den udbygges i faser, efterhånden som elforbruget stiger, samt med mulighed for at tilslutte handelsforbindelser til andre lande.

Det skal også være muligt på sigt at tilkoble teknologier, som kan lagre den indsamlede havvindemølle-energi (den såkaldte ”Power-to-X”-teknologi).

Til sammenligning er kapaciteten på de danske havvindemølleparker for nuværende på knap 1,7 GW. I forbindelse med etableringen af energi-øerne fremrykkes desuden etableringen af og investeringen i fremtidige havvindmølleparker, som var omfattet af ”Energiaftale 2018”.

Regeringens oprindelige forslag om at etablere energi-øer har været kendt siden efteråret 2019, hvor klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen annoncerede, at man var begyndt at kigge på mulighederne for at igangsætte et sådan projekt, samtidig med at Energistyrelsen var begyndt at kigge på byggefelter i Nordsøen, Kattegat og Østersøen – en undersøgelse som i juni 2020 har vist, at Danmark kan understøtte offshore byggefelter med en samlet kapacitet på i alt 18 GW. For reference kan det nævnes, at 1 GW svarer til det gennemsnitlige elforbrug i ca. 1. mio. husstande.

For så vidt angår øvrige grønne energikilder er det også anført som et fokusområde i aftalen at understøtte og prioritere initiativer, som sikrer udbygning af eksisterende samt etablering af nye solcelleanlæg og onshore vindmøller.

Investering i fremtidige grønne teknologier

I aftalen adresseres det konkret, at vi for nuværende ikke er i besiddelse af de nødvendige og modne teknologier, som kan realisere målet om en 70 procents reduktion i 2030.

Derfor afsættes en pulje på 800 mio. kr. årligt, indfaset fra 2024, til investering i grønne teknologier – herunder teknologier som kan målrettes ”fangst og lagring” af CO2. Tanken er, at CO2 fra industrien kan indfanges og efterfølgende genanvendes til energi.

Ligeledes etableres en statslig pulje til etablering af et ”Power-to-X”-anlæg, dvs. et anlæg som kan lagre energi udvundet fra vindmøller eller andre grønne energikilder.

Grøn omstilling af industrien, energieffektivisering og renoveringer

En del af midlerne i klimaaftalen er allokeret til at fremme omstillingen i industrien væk fra fossile brændstoffer, samt yderligere energioptimering af eksisterende energiløsninger, ligesom der skal sikres tilskud for forbrugere til udfasning af olie- og gasfyr. For så vidt angår industrien sigtes der mod en større elektrificering heraf, bl.a. ved brug af tilskudsmidler.

Partierne bag aftalen er samtidig blevet enige om, at der justeres på afgifterne for klimaskadelige HFC-gasser, idet man vurderer, at dette vil have en effekt på CO2-udledningen (dog benævnes denne som værende ”marginal”).

Ligeledes indeholder aftalen en ændring af varmeudgifterne, herunder en forhøjelse af rumvarmeafgiften (for fossile brændsler) og en nedsættelse af elvarmeafgifterne. For elvarmeudgifternes tilfælde nedjusteres disse til EU’s minimumssatser. Overordnet for afgiftsjusteringerne kan det bemærkes, at det skal være dyrere at anvende ”sort vame”, hvorimod der gives incitament til at anvende ”grøn varme”, som med aftalen bliver billigere. Konkret er den forventede gevinst ved omstillingen fra ”sort” til ”grøn” varme en årlig CO2-reduktion på 0,7 mio. tons i 2030.

Der er ligeledes afsat midler til energieffektiviseringer i offentlige bygninger, herunder gennem energioptimering og renoveringsprojekter, hvor der ved digitalisering og indsamling af data skønnes at være mulighed for at opnå energibesparelser.

Der forventes endvidere en større omlægning af fjernvarmesektoren, som skal sikre rammevilkår, der faciliterer, at både private og erhvervslivet har nem adgang til grøn og billig fjernvarme, ligesom der introduceres initiativer til at sikre en fossilfri fjernvarmesektor. Der introduceres desuden nye og skærpede bæredygtighedskrav til træbiomasse samt krav om verificering og dokumentation heraf. For nuværende er det dog ikke konkretiseret nærmere, hvad disse krav specifikt vil indeholde. 

Grøn transport

Transportsektoren er også omfattet af klimaaftalen, hvor partierne bag denne er blevet enige om at fremrykke og udmønte midler fra ”Puljen til grøn transport” fra april 2020, således at midlerne er tilgængelige i 2020 og 2021. Der er desuden tilføjet yderligere 50 mio. kr. til puljemidlerne med henblik på, at de samlede midler kan anvendes til investering i bl.a. ladestandere samt tung transport og færger. Efter det oplyste vil regeringen præsentere en samlet plan for transportsektoren efter sommerferien 2020.

Grøn skattereform – herunder CO2-afgift

Et sidste hovedelement i klimaaftalen er en generel CO2-beskatning, som særligt blev debatteret i dagene op til aftalens endelige vedtagelse.

Partierne bag aftalen anerkender en grøn CO2-beskatning som et afgørende instrument til at kunne indfri 70 procents-målsætningen, hvilket skal ske ved gennemførelsen af en grøn skattereform.

Hvad denne konkret kommer til at indeholde – udover en beskatning på CO2-udledning – er endnu uvist, men aftalen forpligter regeringen til at fremlægge et oplæg hertil, som skal danne grundlag for forhandlinger i efteråret 2020. Konkret skal regeringens oplæg indeholde modeller for grundlæggende justeringer af energibeskatningen, herunder særligt en ensartet CO2-afgift.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi følger udviklingen tæt og står altid klar til at hjælpe.