Lov om beskyttelse af whistleblowere er vedtaget – Hvad gælder for din organisation?

Nyhed
01.07.2021

Folketinget har den 29. juni 2021 vedtaget lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven træder i kraft den 17. december 2021 for alle offentlige myndigheder samt organisationer med mere end 249 ansatte. For organisationer med mellem 50–249 ansatte har loven virkning fra den 17. december 2023.

Koncernforbundne virksomheder får mulighed for fælles løsninger

Imod forventningen, så giver loven mulighed for, at koncernforbundne virksomheder kan etablere fælles løsninger uanset antallet af ansatte.

 

I de tidligere lovforslag var en fælles løsning kun mulig for virksomheder med i alt 249 ansatte. Dette er nu ændret med forbehold for, at justitsministeren kan ændre dette.

 

Grundlaget for forbeholdet er, at det endnu ikke vides, hvordan EU-Kommissionen og andre EU-lande fortolker direktivet på dette punkt.

 

Hvilke overtrædelser er omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere?

Den danske lov om beskyttelse af whistleblowere har udvidet anvendelsesområdet i forhold til EU-direktivet, således at loven omfatter:

  • overtrædelse af visse områder af EU-retten,
  • alvorlige overtrædelser af dansk ret og
  • øvrige alvorlige forhold.

 

Der er med udvidelsen sigtet mod, at forhold som f.eks. tyveri, bedrageri og bestikkelse er omfattet. Men også seksuel chikane eller generel grov chikane vil være omfattet af ”øvrige alvorlige forhold”.

 

Listen for, hvilke overtrædelser af EU-retten, der er omfattet, er lang. Som eksempler kan nævnes offentlige udbud, finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvask, finansiering af terror, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd, privatlivets fred, netværks- og informationssystemers sikkerhed m.fl.

 

Hvem kan foretage indberetninger?

Medarbejdere, samarbejdspartnere, borgere og andre med relation til din organisation vil ifølge loven have mulighed for at foretage indberetninger til whistleblowerordningen.

 

Beskyttelse af whistlebloweren

Formålet med loven er blandt andet, at whistleblowere skal beskyttes imod repressalier.

 

Det betyder, at de ikke må opleve negative konsekvenser såsom degradering, lønnedgang, ændring af arbejdsopgaver, afskedigelse mv. som følge af at have foretaget indberetningen.

 

For at opnå beskyttelse er det en betingelse, at whistlebloweren foretager anmeldelsen eller offentliggørelsen i god tro, det vil sige i den tro, at forholdet, som anmeldelsen omhandler, er rigtigt.

 

De personer, der vil være beskyttet af ordningen, er din organisations medarbejdere, deres familie, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen, frivillige, tidligere ansatte, medarbejdere hos kontrahenter f.eks. underleverandører, leverandører mv.

 

Bevisbyrden ligger hos din organisation

Såfremt whistlebloweren mener at have været udsat for repressalier, er det din organisation, der skal løfte bevisbyrden for, at eventuelle ulemper (repressalier) ikke er begrundet i anmeldelsen. Whistlebloweren skal kunne dokumentere, at denne har foretaget en anmeldelse og er blevet udsat for ulemper.

 

Såfremt det viser sig, at whistlebloweren har været udsat for repressalier som følge af en anmeldelse, har whistlebloweren krav på en økonomisk godtgørelse.

 

Hvilke krav er der til etablering af en whistleblowerordning?

Der stilles flere krav til organisationerne, både i forhold til etableringen og varetagelsen af whistleblowerordningen. Din organisation er forpligtet til at have styr på og kunne dokumentere selve etableringen og procedurerne herom. Ydermere stilles der krav om, at din organisation skal have udarbejdet en whistleblowerpolitik og interne retningslinjer for håndteringen af indberetningerne. 

 

Der stilles også krav til din organisations håndtering af anmeldelserne. Herunder:

  1. Anmeldelsen skal kunne ske enten skriftligt eller mundtligt – eller på begge måder.
  2. Der skal være fortrolighed om parternes identitet.
  3. Whistlebloweren skal modtage en bekræftelse på modtagelsen af anmeldelsen inden for 7 dage.
  4. Når anmeldelsen er modtaget, har din organisation pligt til at undersøge og afdække forholdet.
  5. Feedback (tilbagemelding) skal gives inden for en rimelig frist og ikke senere end 3 måneder til whistlebloweren.

   

Hvem skal administrere whistleblowerordningen?

Din organisation skal have taget stilling til, hvem der skal administrere whistleblowerordningen. Det kan enten være en ansat, der har ansvaret for det, men det er også muligt at outsource funktionen til en 3. part.

Skal en ansat varetage ordningen, er det naturligvis et krav, at der er tid og ressourcer til det. Derudover er et særligt vigtigt forhold, at alle, der indberetter, føler tillid til den person, der er valgt, så der er vished om, at indberetninger håndteres i fuld fortrolighed.

 

Fordelen ved at outsource funktionen til en 3. part vil være, at din organisation opnår en større tillid fra whistlebloweren, fordi det ikke er en person, whistlebloweren kender, der indberettes til. Ved at lade en 3. part med indgående kendskab til reglerne varetage ordningen, sikrer din organisation ligeledes, at behandlingen af indberetninger altid sker i overensstemmelse med de gældende krav.

 

Det er naturligvis vigtigt, at såfremt din organisation vælger at outsource whistleblowerordningen, så skal I sikre jer den fornødne dokumentation på, at leverandøren lever op til de krav, der er i lov om beskyttelse af whistleblowere.

 

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med varetagelse af whistleblowerordningen?

Har du spørgsmål til de nye krav om en whistleblowerordning, eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din organisation med etablering og varetagelse af en whistleblowerordning, så er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Du kan læse mere om vores løsning her

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev