Lovforslag om ændring af VE-loven skal sikre et højt tempo i den grønne omstilling

Lovforslaget skal videreføre Energiaftalen af 29. juni 2018 mellem Folketingets partier. Energiaftalen fokuserer på vedvarende energi, energieffektiviseringer, forskning og energiregulering. Man ønsker at fastholde et højt tempo i den grønne omstilling, således at man kan nå ambitionen om et lavemissionssamfund i 2050.

Derudover ønsker man, at de grønne løsninger kan leveres på kommercielle vilkår inden for en overskuelig årrække. Det fremgår af Energiaftalen, at forventningen er, at havvind inden for få år kan producere grøn el på markedsvilkår uden offentlige støttekroner. Derfor er det i Energiaftalen besluttet, at der skal udbydes tre havvindmølleparker frem mod 2030 på hver minimum 800 MW.

Lovforslaget har tre overordnede omdrejningspunkter:

• fastlæggelsen af støtteordninger for forsøgsvindmøller inden for og udenfor de nationale testcentre,
• ophør af støtteordning for husstandsvindmøller fra og med 2020,
• udvidelse af den kommunale indsigelsesret.

Fastlæggelsen af støtteordninger for forsøgsvindmøller inden for og udenfor de nationale testcentre

Efter den nugældende lov om fremme af vedvarende energi §§ 35 c og d, kan der forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning gives tilsagn om pristillæg for elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, både inden for og udenfor de nationale testcentre, senest den 31. december 2019. 

Husstandsvindmøller er dog ikke omfattet af disse bestemmelser.

Med lovforslaget søger regeringen at fortsætte denne ordning, således at der kan ydes tilsagn om støtte i perioden 2020-2024. Således udvides muligheden for pristillæg, idet der efter den nugældende lov er en slutdato på den 31. december 2019. Baggrunden for denne videreførelse er, at regeringen ønsker at udbygge Danmarks position som globalt førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet.

Ophør af støtteordning for husstandsvindmøller fra og med 2020

Efter den nugældende lov om fremme af vedvarende energi § 41, stk. 4, nr. 2, kan der ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på husstandsvindmøller i 2020.

Med lovforslaget ønsker regeringen nu at afskaffe støtteordningen til husstandsvindmøller fra og med 2020. Bevæggrunden herfor er, at regeringen ønsker at understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling drevet af markedet, dvs. udbygning af vedvarende energi på konkurrencevilkår.

De omfattede vindmøller er vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet forbrugerinstallationen udgør 25 kW eller derunder. Det vil kun have betydning med effekt fra 1. januar 2020, og dermed vil det ikke have betydning for dem, der allerede modtager støtte til en husstandsvindmølle og dem, der inden 2020 har opnået tilsagn om støtte til en husstandsvindmølle.

Udvidelse af den kommunale indsigelsesret

Der er to procedurer for tilladelse til opstilling af havvindmøller: ved udbud eller udenfor udbud.

For så vidt angår udenfor udbudsproceduren, har kommunen en indsigelsesret, som med lovforslaget nu ønskes udvidet fra 8 km til 15 km.

Projektudvikleren tager selv initiativ til at etablere havvindmøller på en selvvalgt lokation ved udenfor udbudsproceduren. Proceduren starter således ved, at projektudvikleren indsender en ansøgning om tilladelse til at foretage forundersøgelser på den selvvalgte lokation.

Kommunen har mulighed for at gøre indsigelse mod, at der gives en sådan tilladelse til forundersøgelser for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Denne indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelsen. Dette er begrundet i, at man ønsker at have afklaret på et så tidligt stadie som muligt, om en kommunalbestyrelse overhovedet er interesseret i et vindmølleprojekt. Dermed sikres det, at en projektudvikler ikke gennemfører forundersøgelser, hvorefter projektet senere bremses pga. kommunen.

Selv om en kommune gør indsigelse, kan der være så tungtvejende klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område, at man alligevel finder, at projektet bør gennemføres. Det kan derfor være, at der alligevel gives tilladelse til forundersøgelser på trods af kommunens indsigelse. Det kan eksempelvis være af hensyn til at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde, der kan være så afgørende, at projektet gennemføres trods en kommunes indsigelse.

Indsigelsesretten skal sikre, at kommunalbestyrelser får mulighed for at få indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs kommunens kyststrækning. Baggrunden for at udvide kommunernes indsigelsesret fra 8 km til 15 km er, at kommunalbestyrelsen således vil få en øget indflydelse ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til etableringen af kystnære havvindmøller i nærheden af kommunens kyststrækninger. Man ønsker således at tage hensyn til lokalbefolkningen, og at der kan opnås øget sikkerhed for lokal opbakning til kystnære havvindmølleprojekter.

Ved at udvide indsigelsesretten fra 8 km til 15 km er der dog en øget risiko for afslag for projektudviklere, der ønsker tilladelse til opstilling af havvindmøller udenfor udbud, idet kommunens indsigelse kan få betydning for projektets gennemførelse. Dog forventer regeringen ikke, at det vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for projektudviklere, da indsigelsesmuligheden fortsat falder tidligt i projektforløbet, førend projektudvikleren har igangsat en forundersøgelse.

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.