Manglende undersøgelse af sociale sager kan have stor økonomisk betydning for kommuner
Mellemkommunal refusion er en betegnelse for de regler, der vedrører kommuners muligheder for at søge refusion ved en anden kommune for udgifter relaterende til borgere, som har behov for støtte. Mellemkommunal refusion opstår typisk, når en ”udgiftstung” borger flytter fra en kommune (tidligere opholdskommune) til en anden kommune (ny opholdskommune).
Den nye opholdskommune har ret til at få dækket sin andel af visse udgifter, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i visse institutioner og lignende.
Typetilfælde, hvor der kan være mulighed for mellemkommunal refusion
Et af de tilfælde, hvor der oftest er mulighed for mellemkommunal refusion, er, når en tidligere kommune medvirker til, at en borger får ophold i en anden kommune. Det afgørende i vurderingen af, om den nye opholdskommune har krav på mellemkommunal refusion, fordi den tidligere kommune har medvirket, er således, om det er den tidligere opholdskommune, der har fået borgeren til at flytte til den nye opholdskommune.
I visse tilfælde er det tydeligt, at den tidligere opholdskommune har medvirket, f.eks. hvis det er kommunen, der på kommunens initiativ selv finder og tilbyder borgeren et botilbud i en anden kommune, mens det i andre tilfælde er mere vanskeligt at vurdere, om kommunen har medvirket i en sådan grad, at der er grundlag for mellemkommunal refusion.
En opholdskommune er altid forpligtet til at yde rådgivning og hjælpe borgeren i det omfang, som er fastlagt i loven.
Det betyder f.eks., at hvis en borger henvender sig til sin opholdskommune og beder om vejledning/rådgivning til flytning eller lignende, så vil det ikke medføre, at der er ret til mellemkommunal refusion, medmindre vejledningen/rådgivningen direkte har haft til hensigt at påvirke borgeres beslutning om flytning.
Det afgørende efter praksis er således, om kommunen har påvirket selve beslutningen om flytning til anden kommune.
Det er derfor vigtigt, at sagsbehandler i journalen får registreret en sådan samtale med borgeren korrekt.
Retten til mellemkommunal refusion
Ret til mellemkommunal refusion består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud.
Det er derfor meget relevant for den betalingspligtige kommune at følge med, såfremt der sker ændringer i betalingsanmodningerne.
Er der for eksempel nogle måneder, hvor der ikke modtages opkrævninger fra opholdskommunen, kan det være tegn på, at foranstaltningen er ophørt.
Passivitetsreglen
Der er også mulighed for mellemkommunal refusion, hvis en kommune overser et tydeligt behov hos en borger, som flytter til en ny kommune, som griber relevant ind overfor borgeren. Det kaldes passivitetsreglen
Ved vurderingen af, om en tidligere opholdskommune har forholdt sig passivt, er der ikke krav om, at den tidligere opholdskommune skal have foretaget den mest indgribende foranstaltning, der er alene krav om, at der skal være truffet de fornødne foranstaltninger.
Retspraksis beskriver en sag om en kommune, der havde forholdt sig passiv ved ikke at have tvangsanbragt 2 børn.
Det blev af kommunen vurdereret (efter udarbejdelse af en forældreevneundersøgelse), at moren ønskede at samarbejde og udviklede sin forældreevne fint. Kommunen havde som generel praksis at iværksætte massiv støtte i eget hjem, fremfor at anbringe børn. I sagen blev det også vurderet, at der skulle iværksættes massiv støtte i hjemmet, som et alternativ til at anbringe familiens 2 børn. Familien flyttede til en ny kommune medio juni 2015, og den nye kommune tvangsanbragte børnene ultimo juli 2015. Det var derfor et spørgsmål om, hvorvidt de foranstaltninger, som den tidligere opholdskommune havde foretaget, var tilstrækkelige, eller om den manglende anbringelse af børnene var at betragte, som at kommunen havde forholdt sig passivt.
Både Ankestyrelsen og byretten fandt, at det havde været åbenbart for den tidligere opholdskommune, at børnene skulle have været tvangsanbragt, hvorfor den nye opholdskommune havde ret til mellemkommunal refusion.
Landsretten fandt imidlertid, at det ikke var åbenbart at den oprindelige opholdskommune skulle have tvangsanbragt børnene, hvorfor den oprindelige opholdskommune ikke var refusionspligtig.
Den oprindelige opholdskommune havde iværksat massivt støtte i hjemmet og havde anmodet om yderligere forældreevneundersøgelser m.m., mens forældrene var bosiddende i kommunen. Den oprindelige opholdskommune havde derfor ikke forholdt sig passiv, men havde forsøgt med alternativer til anbringelse udenfor hjemmet, og disse foranstaltninger havde indtil flytningen været tilstrækkelige.
Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på mellemkommunal refusion?
Udgifterne til borgere, der har behov for støtte, kan være meget store, og manglende fokus på, hvordan borgerne er kommet til kommunen, og hvilke tilbud de konkret har behov for, kan derfor medføre tab, da kommunen i så fald ikke får refusion for de udgifter, som kommunen ellers ville have været berettiget til.
Ovenstående illustrerer vigtigheden af, at sociale sager undersøges tilbundsgående, når der sker en ændring i opholdskommune. Som eksempel herpå kan det nævnes, at anbringelsen af børnene i den ovenstående sag kostede ca. 1,2 mio. kr. årligt, og da der som udgangspunkt er ret til refusion, så længe foranstaltningen eller behovet for støtte er den samme, kan det være mange penge, som en kommune går glip af, hvis ikke der søges om refusion i de tilfælde, hvor der er grundlag for det.
Hvis ikke den nye og tidligere opholdskommune er enige om, hvorvidt der er ret til mellemkommunal refusion, kan sagen søges afklaret ved Ankestyrelsen eller domstolene.
Uanset om en eventuel sag skal starte ved Ankestyrelsen eller domstolene, er det dog afgørende, at sagen er gennemarbejdet, kvalitetssikret og oplyst på et fuldstændig grundlag, således der ikke er tvivl om, hvilke faktiske og retlige forhold der er gældende i sagen. Det er derfor vigtigt at inddrage alle relevante forhold, eventuelle undersøgelser, erfaringer o. lign., i sagen.
HjulmandKaptain rådgiver om alle forhold relateret til mellemkommunal refusion, herunder udarbejder redegørelser om, hvorvidt der er grundlag for mellemkommunal refusion, fører sagerne og rådgiver kommuner om refusionsreglerne. Vi lægger vægt på, at der sker en tilbundsgående og fuldstændig kvalitetssikring af alle relevante forhold, og at der altid foretages en individuel vurdering af hver enkelt sag, således det er tydeliggøres, om der er ret til refusion.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.