Marianne Fruensgaard stopper som næstformand, og Birgitte Pedersen er valgt som medlem i Danske Advokaters bestyrelse

Nyhed
30.09.2024

Efter seks år som næstformand hos Danske Advokater er Marianne Fruensgaard stoppet i bestyrelsen. Samtidig er Birgitte Pedersen netop valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem.

”Danske Advokater udfører et kæmpe arbejde for branchen, og det har for mig været en faglig ære at tage del i og være med til at forme dét arbejde. For det er afgørende – særligt i en tid som denne – at vi alle værner om en uafhængig advokatbranche med høj faglighed og høje etiske standarder. Derfor er jeg også mere end tilfreds med, at stafetten nu er givet videre til endnu en stærk profil her fra HjulmandKaptain ”, siger Marianne Fruensgaard.

 

Birgitte Pedersen er således valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem: ”Jeg er glad og taknemmelig for at få muligheden for at forme både Danske Advokaters arbejde, men også hele retningen for den danske advokatbranche samlet set. Det er en opgave, jeg går til med stor respekt og engagement,” siger Birgitte Pedersen.

 

Herfra siger vi tak til Marianne for den indsats og det arbejde, hun har lagt i arbejdet for Danske Advokater. Hun har været med til at forme bestyrelsens arbejde i en tid med vigtige beslutninger, og hun har været en værdifuld repræsentant for HjulmandKaptain.

 

Samtidig skal der lyde et stort tillykke til Birgitte Pedersen med den nye post. Vi ser frem til at følge hendes arbejde i bestyrelsen, og vi er overbeviste om, at hun bliver være en stærk ressource og en vigtig brik for bestyrelsen.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev