Nogle foreninger kan klage over miljøprojekter – men langt fra alle

Hvornår har man ret til at få behandlet en klage?

Hovedreglen i dansk ret er, at man kan få behandlet en klage, hvis man har en konkret, individuel og væsentlig interesse i en afgørelse. Det betyder normalt, at man personligt skal være påvirket af afgørelsens konsekvenser.

Det betyder derfor også, at en forening som udgangspunkt ikke kan klage, da en forening selvsagt ikke er en person, der kan være påvirket.

Men der er en række undtagelser til udgangspunktet.

Der gælder særlige regler for klageadgang på miljøområdet

HjulmandKaptain har fået medhold i, at en forening for naboer til vindmøller ikke havde ret til at få en klage over et konkret vindmølleprojekt behandlet ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Man kunne godt tro, at det var en sikker vinder, da udgangspunktet er, at foreninger normalt ikke har ret til at klage. Men miljøområdet har mange undtagelser, og det gælder især for klageadgang fra foreninger.

Foreninger skal opfylde bestemte kriterier for at klage

Mange miljølove har konkrete bestemmelser om, at visse foreninger kan klage. Det kan enten være konkrete navngivne foreninger, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, eller det kan være foreninger, som opfylder visse kriterier.

I den konkrete sag var det en forening, der havde klaget over, at en kommune havde givet en virksomhed tilladelse til at opstille vindmøller inden for en skovbyggelinje (dvs. forbuddet mod at placere bebyggelse inden for 300 meter fra en skov).

I klagereglerne på det konkrete område er det bestemt, at foreninger kan klage, hvis de opfylder nogle bestemte kriterier. Det gælder bl.a. ”lokale” foreninger, som har ”væsentlig interesse” i afgørelsen eller ”landsdækkende” foreninger med det ”hovedformål” at beskytte naturen.

I den konkrete sag var der tale om en landsforening. Derfor var det et krav for klageadgang, at foreningen havde som hovedformål at beskytte naturen. Det fremgik af foreningens vedtægter, at foreningen havde en række formål, men Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at hovedformålet med foreningen var at varetage ”nabohensyn”. Nabohensyn er ikke det samme som ”naturbeskyttelse”. Derfor blev sagen afvist og dermed ikke taget under behandling.

HjulmandKaptain fik derfor medhold i sin vurdering af, at klagen skulle afvises.

Har du spørgsmål til dine klagemuligheder eller brug for rådgivning?

HjulmandKaptain rådgiver mange borgere, virksomheder og foreninger, som enten vil klage, eller som der er blevet klaget over. Vi tilbyder en neutral og faglig rådgivning til alle typer af parter – og giver også gerne et råd om, hvorvidt det kan betale sig at klage.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i en konkret sag, så er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.